VELFÆRDENS FUNDAMENT:
I starten af 2021 besluttede byrådet at investere 1,8 milliarder kroner i velfærdens fysiske rammer frem mod 2030.
KB’s bestyrelse har sammen med andre klubber bidraget med indspark til forbedringer af faciliteter. På baggrund af det har et flertal i byrådet tilkendegivet, at Odense Kommune skal investere 95 millioner kroner i vedligeholdelse og modernisering af fritids- og idrætsforeninger i Odense frem mod 2030.
HVAD BETYDER DET FOR KB?
Bestyrelsen har selvfølgelig deltaget i møder med kommunen samt besvaret en række spørgeskemaer omkring standen på faciliteter. Heldigvis får vi gavn af nogle af midlerne, der er afsat!
👉🏼 Til brug i 2021 og 2022 er der afsat 316.198kr., KB sammen med kommunen kan disponere over til forbedringer af vores lokaler.
🚿 I 2021 blev der sørget for udskiftning af rørføring i bruseområde samt levering og montering af 14 stk. brusepanel.
👷♂️ 2022 starter vi op med renovering af lofter, bad og omklædningsrum 1 og 2. Dette arbejde påbegyndes i denne uge. Endvidere forbedres ventilationen i omklædningsrummene.
⛔️ Medlemmer og gæster / modstandere vil derfor de næste 1-2 uger opleve, at omklædningsrum ovenpå ikke kan benyttes.
Vi håber dog, at alle glæder sig ligeså meget til det færdige resultat som os i bestyrelsen
💚 ALBANI FONDEN 💚
KB's bestyrelse har også haft held med at få bevilliget penge, der er søgt hos Albani fonden. Vi har fået bevilliget de 65.625,- det koster at udskifte det sidste af lysanlægget. Så nu kan vintersæsonerne bare komme an!