Over de seneste fem-syv år har Kildemosens Boldklub i Odense C oplevet en stor vækst i vores kvindeafdeling. Dette har resulteret i, vi i dag har over 60 aktive spillere i afdelingen. Spillerne er pt. fordelt på tre hold: Fynsserien, Serie 2 og Kvinde 7-mands ⚽️
Til at varetage trænerrollen for holdet i Serie 2 søges en træner, der:
✅ evner at motivere klubbens kvinde 2 hold i samarbejde med den anden træner i teamet,
✅ har fokus på at udvikle en flok glade og lærelystne kvinder,
✅ kan varetage fodboldtræninger ca to gange i ugen samt kampe,
✅ magter opgaven at træne minimum 15 kvinder til hvert træningspas,
✅ der er god til at planlægge og koordinere træningsaktiviteter i samarbejde med andre trænere og holdledere,
✅ kan håndtere opgaver og beslutninger på egen hånd samt i samarbejde med det øvrige trænerteam,
✅ er konstruktiv og har fokus på at lære og udvikle kvinderne gennem træning og på sidelinjen til kampe.
Klubben har en forventning om, der lægges stor vægt på det sociale omkring holdet og klubben, da ikke blot kvinderne men også klubben som helhed er ekstremt socialt anlagt. Derfor forventes det, at du som træner også har fokus på at være en del af dette.
Konkret trænererfaring med denne målgruppe er ikke et krav. Til gengæld ser vi gerne, du bliver drevet af glæden ved at arbejde med kvindefodbold, spillet, sammenholdet og kan skabe resultater hos de mange kvinder, der er der for at lære og udvikle sig 💪🏼
Primært vil du få medansvar for varetagelse af kvinde serie 2 i samarbejde med en anden fast træner, der er ansat til holdet. Der vil altså være tale om delt træneransvar 🙏🏽
Lyder dette interessant eller har du et spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte:
Pernille Teichert: 27 63 74 37, pernille.teichert@gmail.com
eller Jacob Jensen: 60 17 62 95, jacobjensen1990@gmail.com.
FRIST FOR ANSØGNING ER 10. JULI
Besøg siden den: 07-01-2017
Total: 186476
Dagligt: 175
2 online