MG&BK - Kildemosens BK (2-0) 3-3

Holdopstillingen  
Forsvaret:     Birka Jensen, Sanne Svoller, Katrine Dam, Louise Hovgaard, Mette Overgaard
Midtbanen:    Julie Eriksen, Tine Højmark, Michelle Wollesen, Sandra Laursen
Angrebet:    Aviaja Holm, Stine Svoller
Bænken:    Pernille Jepsen, Louise Koldsø, Bettina Lyngsaa

4 mål var desværre ikke nok til at vinde kampen mod de unge piger fra Middelfart……
Det lyder måske mærkeligt, men ikke desto mindre var det den virkelighed, der ramte os, da dommeren fløjtede for sidste gang, i den noget rodede og til tider hårdt spillede kamp mod de blåblusede unge damer fra Vestfyn.

Efter et par gode træningspas, hvor det primære program havde været opspil samt skudtræning, havde både trænere og de udtagne spillere store forventninger til dagens kamp. Med håbet om, at vi igen kunne finde netmaskerne, var det et par optimistiske piger der gik til opvarmning, efter endnu et taktikmøde, hvor spillestil og kampens aftaler, blev gennemgået med stor omhyggelighed. Alt forløb efter bogen - det eneste der ikke var skrevet ind i taktikken, var det faktum, at Middelfart til dagens opgør, havde sat de fleste af deres faste senior-spillere af - til fordel for deres unge piger, hvor de 8 af dem, havde den rigtige alder, til at kunne have været i spil, til reality-programmet ”Årgang 0”. Til daglig spiller disse piger i U18 piger Vest hvor de i deres første kamp udraderede Vejle med hele 9-1.

 Men ja - vi ved godt, at alle gerne vil slå Kildemosens BK, hvilket jeg godt forstår. Vi arbejder stenhårdt på, at skabe ” det gode hold ” og har været stabile i FS de seneste 4-5 år og rent ud sagt, så er vi et hold som er regelmæssigt og velfungerende. Så skal man slå os - kræver det hårdt arbejde og kaniner i hatten. Og Middelfarts kaniner denne formiddag bestod af unge dygtige U18 piger. Og som Middelfarts træner tilfreds udtalte efter kampen, ” vi var heldige at møde jer allerede nu, for ellers havde vi ikke kunnet bruge alle de dygtige unge piger ”, derefter sluttede han af med at sige, ” og ja de kommer nok ikke til at spille flere kampe for Fynsserien i år. ”

Og ganske som ventet, kom de unge piger farende med stor fart og vilje og viste os, at de var kommet for at vinde. De spillede bolden rigtig flot rundt og når de blev presset, sendte de bolden langt op på vores banehalvdel og var dermed en konstant trussel mod vores mål. Og da vi samtidig slet ikke var tydelig nok i spil og handling i de første 45 minutter og konstant kom for sent i pasninger og taklinger, så var udfaldet af første halvleg helt fortjent og til værternes fortjeneste. Et boldtab på deres banehalvdel i det 9 minut, resulterede i en lang aflevering ned bag Overgaard, en modstander med fart i støvlerne efterfulgt af en sublim aflevering centralt og 1-0 til hjemmeholdet. Helt fortjent. Vi var ikke i nærheden af noget der lignede sammenspil i mere end 3 afleveringer - Middelfart stod godt på banen og lykkedes det os at spille forbi de unge piger, havde de i dagens anledning fået lov til, at tage ekstra midler i brug. Det ene grove frispark efter det andet fulgte i kølvandet på Middelfarts nr. 8, uden at dommeren satte en stopper for det.
Frustrationen over egne præstationer samt dommerens tydelige inkompetence - blev billedligt udtrykt, da Sanne Svoller i det 41. minut sendte Birka på en umulig mission, med et flot vristspark kanonerede hun bolden i eget net..

Puha for en 1. halvleg bagud 0-2 og intet havde fungeret som planlagt. Vi blev enige om, at komme lidt hurtigere på bolde, spille den lidt hurtigere rundt og i det hele taget tjekke ind i 2. halvleg. Og vigtigst af alt, ikke lade os kue af Middelfarts hårde måde at gå til taklingerne på. Selvfølgelig skulle vi skrue op for musklerne, men kun indenfor god moral og etik.

Desværre fortsatte billedet af kampen som den havde set ud i de første 45 minutter. Pigerne fra Middelfart blev mere og mere modige, taklingerne blev hårdere og hårdere, uden dommeren greb ind. Det var faktisk skræmmende at være vidne til. I takt med Middelfart -pigernes mod, begyndte de at drible mere og mere, uden vi var i stand til at stoppe det, og i det 57. minut satte Middelfart et søm mere i KBs kiste med en flot dribletur fra Middelfarts kun 16 årige dribledronning. 5 KB´er lod sig snyde og med en flot aflevering ind foran mål, var det en formsag for Middelfart at sende den videre ind bag Birka I målet. Med stillingen 0-3 blev der rigtig god stemning hos forældrene ved Middelfarts bænk, hvor mange besynderlige kommentarer så dagens lys. Men vi lod os ikke kue, men koncentrerede os, om at slutte kampen af med æren i behold. Vi har før gjort det umulige i KB, så vi havde troen på, at vi kunne komme tilbage i kampen. Derfor ændrede vi på et par pladser og satte kurs mod det umulige comeback.

Middelfart fortsatte deres hårde fortolkning af taklinger og i det 59. minut fik vi frispark små 30 meter fra målet. Og med en sublim sparketeknik, masser af vilje krydret med pludselig opstået held, sparkede Sandra den flot i mål og fra det magiske øjeblik vendte damerne fra KB kampen på hovedet. Med 30 minutter igen, nede 1-3, var det som om, den olympiske ild flammede op, så selv Middelfarts dygtige piger, måtte give fortabt. Vi begyndte at spille den flot rundt, vandt vores nærkampe og Middelfart var pludselig blevet til et ganske almindeligt hold, hvor deres frustrationer nu gav sig udslag i meget grove eftertaklinger, først et helt bevidst mord på Louise Hovgaard, som måtte bide i græsset, efterfulgt af en sindssyg grov eftertakling på Aviaja Holm….. stadigvæk uden den efterlyste konsekvens af dommeren. Det var meget skræmmende at være vidne til. Så da Aviaja Holm reducerede til 2-3 efter en fantastisk præcis aflevering af Neller, ja - så blev der stille på den blå forældrebænk, modsat den grønne KB-bænk, som for alvor vågnede op til dåd. Jublen var enorm og med 20 minutter igen, gik vi simpelthen efter udligningen og måske endda sejren. Og det var et fuldstændigt forvandlet KB hold der spillede de sidste 20 minutter. Birka stod helt fantastisk og i de sidste minutter reddede hun os 3-4 gange, hvor Middelfart var alene igennem. Birka var som en ubrydelig cementmur.  For at sætte trumf på, skiftede vi formation - tog en forsvarspiller ud og satte Sanne Svoller ind i angrebet i de sidste 10 minutter., hvor hun med sin fart og vilje, havde mange gode aktioner, som var lige ved at resultere i scoring. Karma er en besynderlig størrelse, og heldigvis vinder karma altid til sidst - for det er efter endnu et groft frispark fra Middelfarts unge 8´er mod Neller, at Julie Eriksen i dommerens overtid, fra små 30 meter og en svær vinkel, sparkede bolden helt op i hjørnet til slutresultatet 3-3. Reaktionen var ekstatisk og med Erik stående med armene i en velfortjent hånende sprællemands-position og trænerens forsøg på bare et lille jubelkram, gik den grønne bænk og holdkammeraterne helt amok, næsten som havde vi vundet et mesterskab.

En helt formidabel afslutning på en meget hårdt spillet kamp, som med den rigtige dommer, nok havde fået et helt andet udfald. Men kære venner - endnu engang viste vi god moral og masser vilje, hjalp hinanden igennem en meget svær opgave og fik point ud af en kamp, som efter de første 45 minutter - allerede var tabt. Jeg ville på ingen måder have solgt kampen for en uafgjort, hvis jeg havde fået tilbuddet inden kampstart. Men måden vi vender tilbage på og helt fortjent ”snyder” Middelfart til sidst, gør det uafgjorte resultat til noget helt specielt.

Tak for en alt for fed oplevelse torsdag formiddag i Middelfarts hule.
Jeg er sgu pisse stolt af jer piger 

Peter Illum

Besøgstæller

Besøg siden den: 16-01-2017
Total: 034796
Dagligt: 105

1 online