Regnvejr og banelukning

I sidste uge (uge 40, 2.-6. oktober) havde Odense kommune lukket alle baner. Fra og med fredag i samme uge blev vinterbanerne åbnet og fra denne uge, er det op til klubberne selv at vurdere banernes tilstand.

I KB betyder det, at bane 1 fortsat er lukket, 7mands banen skal skånes, men at bane 2 er åbnet for aktivitet. Dog bedes der tages hensyn således, at gentagne løb og opvarmning tages uden for banerne om muligt. 

Tak for forståelse og samarbejde. Vi håber på at få afviklet resten af sæsonen uden problemer!

 

Den 26-09-2017

Fynsk Fodbold Award

Sidste år vandt Allan Meldgaard titlen som Årets Fynske Holdkammerat 2016. I år har Kildemosens Boldklub hele to muligheder for at vinde endnu en titel!

Fredag d. 27. oktober afholdes igen Fynsk Fodbold Award. Mulighed for tilmelding for alle klubbens medlemmer følger!

Vi har Stine Rosenqvist Petersen nomineret til Årets Fynske Holdkammerat 2017. Kildemosens Boldklub er nomineret til Årets Fynske Fodboldklub.

Stort tillykke til os! Læs mere om eventet her.

Den 19-07-2017

De nominerede til Årets KB'er 2017

Herunder kan du se de nominerede til Årets KB'er 2017. Vinderen vil blive kåret til KB Olympiaden lørdag d. 5. august.

Peter Thagaard

Han fortjener titlen, da han bruger rigtig mange timer i KB-regi. Ikke nok med at han er omkring FS hos damerne, så er han også arrangeret i alle de andre hold i klubben. Han bruger også en del af sin tid på at se en masse kampe, som ikke inkludere KB direkte, men som kan have betydning for KB, hvor taktikken måske også skal spottes. Derudover er Thagaard en af dem fra klubben det bor længst væk og bruger derfor også en del timer på landevejen bare for at komme til KB. 
Thagaard er også en stor kompetance ift. den viden han opsøger hos DBU. Det gælder både de regler der er om hvilke spillere man må tage med eller ikke med til kamp, nye dommerregler, hvordan reglerne for op- og nedrykning er, hvordan designes rækkerne den kommende sæson osv. 
Peter T er også vokset med sit ansvar som holdleder for dame 1 og som person gennem sin tid i KB. Det er fedt at se og han gør det godt den lille store dreng!

Christian Kryger

Det seneste år har Kryger haft mange kasketter på. I august 2016 blev Kryger indlemmet i KB’s gruppe af trænere, da han blev tilknyttet som holdleder for klubbens Dame 2-hold. En måneds tid senere blev han endvidere en del af klubbens Aktivitetsudvalg, hvor han er med til at arrangere klubbens sociale arrangementer.
Nu er han også ansvarlig for klubbens Dame 7-mands hold, samtidig med at han stadigvæk er holdleder for Dame 2. Udover disse gerninger, så giver Kryger også en ”hånd”med, hvis nogle af klubbens herrehold mangler spillere, selvom hans bentøj er ved at være slidt, så bliver det stadigvæk til kampe for både Herre 1, 2 og Teleholdet.
Kryger er også manden der bliver skrevet til, når der skal tændes op i grillen, hvor han flere gange er mødt op og har grillet til glæde for klubbens øvrige medlemmer.

Hanne Margrethe Clemmensen

Hanne ’Tutmor’ Clemmensen er og bor i KB. Det kunne lyde som en overdrivelse, men det er faktisk tæt på sandheden. Ganske vist overnatter Hanne ikke i KB, men hun er stort set dagligt forbi Kildemosens Boldklub.
Hanne har udover sit virke som kasserer en række andre opgaver. Hun varetager tutten, hvor hun udover det daglige salg og står for indkøb af varer og håndtering af regnskaber. Hanne står for vask af klubbens spiller- og træningstøj, hvilket betyder at hun i løbet af det senest år, har haft gang i vaskemaskinerne ufatteligt mange gange. Hanne klarer mange ad hoc-opgaver, som for eksempel ukrudtsfjerning, oprydning og generel vedligehold af klubhuset og -arealer. Hanne deltager i alle klubbens arrangementer, oftest bag baren hvor hun hele dagen og natten servicere gæsterne med kolde drikkevarer. Hanne er frivillig til diverse arrangementer, hvor klubben hjælper til, hvorfor hun ogs˚a deltog som frivillig til Tinderbox – uden at gøre brug af hendes gratis armbånd, men altså udelukkende for at skaffe penge til klubben – og hun er også tilmeldt som frivillig til Grøn Koncert.

Pernille Tiger Teichert

Pernille ’Tiger’ Teichert er et velkendt ansigt blandt klubbens medlemmer. Tiger er om nogen kvinden der sætter gang i KB og hun har altid travlt. Hun har det seneste år ageret som medlem af Bestyrelsen, hvilket i sig selv kan være en omfattende post. Derudover er Tiger kvinden man altid kan få til at hjælpe, hun giver en hånd med så snart Aktivitetsudvalget eller andre spørger hende. Hun hopper velvilligt bag baren til KB-dagene, hun giver hånd med til borddækning og oprydning. Tiger sørger for haltider, så klubbens medlemmer kan spiller indendørs fodbold henover vinteren, samtidig med at Tiger skaffer folk til de udendørs fællestræninger, som hun også selv deltager i, hvadenten det regner eller sner. Derudover er hun ikke bange for at stå for dametræningen, såfremt trænerne ikke har mulighed for at være til stede. I løbet af det seneste år er der blevet snakket meget om banefordelingen i Odense Kommune og også her er Tiger en aktiv del. Tiger deltager i alle de møder der bliver afholdt på tværs af klubber og kommune. Tiger styrer den til sagen oprettede Facebook-side, samtidig med at hun har ansvaret for klubbens ditto, samt hjemmeside. I juni måned stillede Kildemosens Boldklub med 90 frivillige til Tinderbox og igen var det Tiger der tog det ”tunge”læs, med at skaffe folk nok og tage til diverse informationsmøder og om ikke så længe er der Grøn, hvor Tiger også arbejder på at skaffe frivillige, så vi hos Kildemosens Boldklub kan få en økonomisk gevinst.

Den 11-07-2017

Hvad sker der med banerne i KB?

For det første kan bestyrelsen berette, at OB fra dagsdato ikke længere har fast aftale om brug af vores bane 1. Dvs., at fremover råder vi selv over banen og står selv for vedligeholdelse. Som udgangspunkt bruges bane 1 kun til kampe som hidtil. Jacob Jensen vil være den baneansvarlige, der tager stilling til brug af banen ved tvivlstilfælde. 

 

For der andet, kan der i dag i avisen læses, at KB sammen med de andre klubber omkring Falen og Kildemosevej har skabt dialog med OB, således der nu fælles peges på et scenarie, hvor det fynske dyrskue flyttes fra nuværende placering. Dette vil give OB de faciliteter, de har brug for, og os andre klubber bevares på nuværende placering. 

Konsekvensen for KB af dette, hvis det gennemføres, er, at vi kan blive på vores nuværende anlæg, at vi selv råder over banerne og, at vi bistår de andre klubber i området (Røde Stjerne, Bolbro GIF, Posten), hvis de har brug for hjælp ift. banekapacitet. 

 

Læs artiklen her.

Den 23-05-2017

Infomøde om banernes fremtid

Torsdag d. 18. maj blev der i KB afholdt et infomøde, hvor bestyrelsen redegjorde for hele processen, klubben har været igennem i forbindelse med banestriden.

Du kan se præsentationen, der blev fremlagt ved at klikke på linket her.

Den 24-03-2017

Nyt om banesituationen 

Som det blev fremlagt på generalforsamlingen i februar, har kommunen været i dialog med KB og de andre klubber i Falen området vedr. banesituationer, da OB er i pladsmangel, og der nu er bevilget en sum penge fra kommunen til udvidelse og forbedring af anlæg. 


Når vi har helt styr på videre proces, vil bestyrelsen indkalde til informationsmøde for klubbens medlemmer. Artiklen om sagen kan læses her.

Tak for alt, Henning

Det er med sorg at Kildemosens Boldklub må meddele at klubbens æresmedlem, Henning Christiansen, er afgået ved døden og bliver bisat torsdag 16. marts 2017.

Henning kom fra Boldklubben Frem til KB i 1971
Han var en frygtet angriber på førsteholdet og var holdejer af oldboyshold.

Han har været kasserer og revisor for klubben i mange år og er et af klubbens æresmedlemmer.
Ydermere blev han i 1985 kåret til årets KBer.

Klubben er yderst taknemmelig for hans store indsats i klubben.


Æret været hans minde.
Bestyrelsen, Kildemosens BK

Kildemosens Boldklub - En klub for dig

I Kildemosens Boldklub mener vi, at sammen er vi stærkest. I fællesskab kan vi skabe den bedste fodboldklub i Odense.
Vi har fokus på helheden i klubben, og gør meget for at holde forskellige arrangementer der styrker det interne sammenhold.

Vi er ca. 250 medlemmer - herre og dame senior samt vores oldboys og veteran/master.

Vi er udelukkende en klub for de voksne og har derfor ingen ungdomshold. Vi er en meget aktiv og social fodboldklub.

Kildemosens Boldklub er beliggende i hjertet af Odense.

Mangler du et sted at spille fodbold??

Så kom ned og besøg os på Kildemosevej 22, 5000 Odense C.

Den 22-02-2017

Konstituering af bestyrelsen

Som vedtægterne siger, har bestyrelsen inden 14 dage efter generalforsamlingen konstitueret sig selv.  

Se den nye bestyrelse her. 

OBS! Jf. vedtægtsændringer vedtaget på generalforsamlingen, er bestyrelsen pt uden en formand og kører videre under kollektiv ledelse. Ændringerne i vedtægterne vil blive opdateret snarest her på hjemmesiden!

Den 08-02-2017

Generalforsamling torsdag 9. februar kl. 20.00

Husk, at på torsdag 9. februar 2017 kl. 20.00 afholdes dette års generalforsamling i KB på Kildemosevej 22, 5000 Odense C.

Du kan læse indkaldelsen her.

Den 09-11-2016

Forlængelse med førsteholdstrænerne!

Bestyrelsen kan med glæde meddele klubbens medlemmer, at vi har forlænget med Lars Hauge, træner for 1. herrer, og Peter Illum, træner for 1. damer.

Begge er forlænget på en 2-årig aftale.

Vi ser meget frem til at fortsætte samarbejdet!

// Bestyrelsen

Den 04-10-2016

Spiller ‘Årets Fynske Holdkammerat’ i KB?

Nordfyns Erhverv og Turisme står i forbindelse med Fynsk Fodbold Award bag prisen ‘Årets Fynske Holdkammerat’. For at blive taget i betragtning til denne pris, skal man spille for en af DBU Fyns klubber og være fyldt 30 år. I forbindelse med udvælgelsen har der været lagt vægt på at holdkammeraten:

Er aktiv i klubben og altid går forrest, også ved de mindre sjove pligter
Styrker fællesskabet og skaber glæde med sit gode humør
Gør en særlig indsats for holdet og bakker op i både med- og modgang.

Blandt spillerne i KB er den en del der møder disse krav, men da herrespiller Jacob Jensen foretog sin indstilling, var der for ham især en spiller der var åbenlys. Allan Meldgaard. Indstillingen blev sendt afsted og vi har nu den store glæde at kunne fortælle at Allan Meldgaard er med i opløbet og altså er en af tre nominerede, der d. 28. oktober til Fynsk Fodbold Award har mulighed for at vinde prisen som ‘Årets Fynske Holdkammerat’, samt det medfølgende gavekort på 10.000 kr.
Jacob skrev i sin indstilling:

Allan Meldgaard er trods en alder på 39 år, stadigvæk aktiv både på og udenfor banen i Kildemosens Boldklub. Han spiller for tiden oftest kamp for klubbens Herre 2-hold, men er ikke bange for at hoppe i støvlerne og hjælpe til, såfremt klubbens Herre 1-hold i serie 1 skulle have behov for hjælp. Til træning går han forrest i et forsøg på at vise især de yngre holdkammerater, at selvom det "bare" er træning, så skader det ikke at gå bare en smule fysisk til hinanden, altid med et smil på læben og en sjov kommentar. Han brokker sig aldrig når der skal løbes de sure løb eller flyttes mål. Efter træning er han med til at fremme det sociale på tværs af både herre- og damehold, ved at blive hængende til en øl eller to, hvor han gerne selv er mand for at betale en halv eller hel kasse øl til holdet. Derudover er Allan Meldgaard næstformand og trådte i foråret i karakter som formand, da den nuværende formand måtte gå på orlov. Allan er manden der ordner mange af de praktiske "handy-man" opgaver, herunder opsætning af bander, vores nye KB-skilt og desuden er han tovholder når klubben afholder 'Arbejdsdag' for dens medlemmer. Endvidere er han med i klubbens 'Sponsorudvalg' der kæmper en hård kamp for at hente sponsorindtægter ind til vores lille klub.

Stort tillykke til Allan Meldgaard med nomineringen, som der næppe er nogen blandt dem der kender ham, som vil være uenige i.

For yderligere info:
‘Årets Fynske Holdkammerat’: http://www.dbufyn.dk/temaer/ffa/holdkammerat
Fynsk Fodbold Award: http://www.dbufyn.dk/nyheder/2016/august/ffa2016

Den 08-09-2016

Følg os på Facebook og Instagram

Like og følg vores Facebook og Instagram. Endvidere kan du benytte vores hashtags i forbindelse med dine egne billeder: #Kildemosensboldklub #Kildemosensbk #KB.

Den 06-09-2016

Har du betalt kontingent?

Frist for betaling af kontingent var 1. september.

Har du endnu ikke betalt, så skynd dig at få det gjort eller tag fat i Hanne, hvis du er i tvivl om noget.
Hvis man ikke betaler snart, bliver man spærret og kan hverken spille turneringskampe for KB eller nogen anden klub.
Ydermere vil der være et rykkergebyr på 100kr. pålagt næste opkrævning!

Den 06-09-2016

KB-dag søndag d. 9. okt

Husk, efterårets KB-dag er søndag d. 9. oktober.

Der vil blive offentliggjort meget mere info i nyhedsbrevet i slutningen af næste uge.
Så hold øje med siden!

Den 06-09-2016

Skal du til Oktober fest og bowling?

Hanne har delt følgende begivenhed med resten af klubben - måske er det noget for dig?

Oktober fest i Odense Bowlinghal lørdag d. 1. okt.

Læs mere her:
http://odensebowlinghal.dk/odense-bowlinghal-indbyder-til-faelles-julefrokost/

Den 09-08-2016

Dame 2 har fået ny træner!

Klubben har henover sommeren været på udkig efter en ny træner til vores dame 2 hold.

Damerne skal til efteråret spille serie 2 med træner Sharîf A. Omar Warsáme på sidelinjen.

Sharîf vil indgå i dameafdelingens øvrige trænerteam bestående af Peter Illum, Peter Thagaard og Anita Mosegaard Pedersen.

Den 09-08-2016

Bane 1 åbner snart!

Bane 1 åbner i denne uge!!!!

Klubbens trænere er orienteret om dette samt brugen af banen.

Den 21-07-2016

Vilkår for ind- & udmeldelse

Det skal foregå på hjemmesiden. http://www.kildemosen.dk under medlemsændring
Hvis den første kontingentopkrævning, ikke passer helt med de anførte kontingentsatser, kan dette skyldes det tidspunkt, hvorpå man har indmeldt sig på.

Angående evt. udmeldelse:
Udmeldelse kan kun ske til Kassereren Hanne på hmc@hjallesenet.dk eller telefon 28 60 29 63. Udmeldelse til trænere er ikke gyldige, det er OK at orientere træneren, men man skal selv sørge for at Hanne får udmeldelsen. Ved udmeldelse efter den 01.03 og 01.09, betales fuldt kontingent for den kommende periode. Man kan først blive udmeldt når en evt. skyldig restance er indbetalt. Betalt kontingent refunderes ikke.

Ved spørgsmål kontaktes Kassereren Hanne.

Rettidig betalingsfrist er den 01.03 og 01.09. Ved eventuel rykkerprocedure pålægges rykkergebyr, som er kr. 100,00 for den første rykker.

Den 12-06-2016

Ugens resultater (uge 23)

Få et overblik over ugens resultater her:

KB Veteran - Dalum IF: 2-2
KFUM - KB Masters: 0-2
Drigstrup-Munkebo - KB 7mands: 2-4
Bolbro - KB dame2: 5-0
KB OB70 - Vissenbjerg: 0-6
Tåsinge - KB dame1: 1-3
KB herre3 - Langtved: 3-0 (uden kamp)
UCL - KB herre2: 6-4
Bøgebjerg IF - KB herre4: 5-2
KB dame2 - Søndersø: 2-2
KB herre1 - Ryslinge: 4-1

Den 20-05-2016

Deltag i konkurrencer til KB-dag 21. maj

Til dette forårs KB-Dag har Aktivitetsudvalget i samarbejde med Bestyrelsen og Sponsorudvalget arrangeret en række aktiviteter med alverdens lækre præmier.

Til vores ølglidebane er der mulighed for at vinde op til 3 øl for en sølle 20’er, til vores nøglespil har vi 8 mega fede præmier. Prisen for at deltage starter ved en flad 10’er:

Nøgle 1: 200 kroners gavekort til Cafe Cuckoo’s Nest

Nøgle 2: En ramme Odense Pilsner og en pakke kiks

Nøgle 3: 3 x gavekort til 2 timers paintball med 500 kugler

Nøgle 4: 3 x biografbilletter med tilhørende guf

Nøgle 5: 2 x sandwich til No. 7 Mageløs og 200 kroners gavekort til Søhus Tattoo

Nøgle 6: 4 x billetter til fodboldgolf samt et øl- eller Gin Hass-tårn på LA Bar

Nøgle 7: Paraply og en flaske spiritus med vand på Cafe Kræz

Nøgle 8: Hårprodukter fra Schwarzkopf og en signeret udgave af bogen "Straffe"af Henrik Busborg

Derudover har vi igen i år TIPS1X2 som starter netop nu.

Konkurrencen går ud på at forudsige hvem der løber med sejren i dagens 4 kampe. Man deltager ved at sende en SMS til 60 17 62 95 med ens navn og gæt. Selvom vi officielt er udebanehold i den ene kamp, så vil et 1-tal i denne konkurrence ALTID svare til en KB-sejr, et X betyder uafgjort og et 2-tal betyder et nederlag til KB. Tror man for eksempel på 4 KB-sejre så sender man en besked med teksten "1111 - Anders And". De fire kampe, i rækkefølge er:

Dame 2 - Oure

Dame 7m - Posten

Herre 2 - DSIO

Herre 1 - SUB Ullerslev

Da første kamp starter klokken 10:40, så skal beskeden var modtaget inden dette tidspunkt. Selvom det er gratis at deltage, så har vi samlet nogle fede præmier til de tre bedste (har flere samme antal rigtige, trækkes der lod):

1. plads: 1 flaske spiritus med vand til Cafe Kræz, en signeret udgave af bogen "Straffe"af Henrik Busborg, et håndklæde og en løbe iPhoneholder til armen

2. plads: 4 billetter til fodboldgolf, 2 x salat hos House of Salads, et sæt spillekort og et ølrør

3. plads: 5xkaffe/kakao/slush ice til 7/Eleven, 2xslice med cola, en løbe iPhoneholder til armen, spillekort og en pose til at bære det

Det er som nævnt gratis at deltage og alle kan deltage. Hver person må deltage en gang. For at vinde skal man være tilstede ved overrækkelsen umiddelbart efter, at sidste kamp er spillet. Er man i tvivl om noget i forhold til forståelsen eller deltagelsen af denne konkurrence, er man velkommen til at sende sit spørgsmål til det ovenstående nummer.

Den 12-05-2016

Omrokering i bestyrelsen

Kenneth Nielsen har taget orlov fra bestyrelsen frem til ca. August 2016. I stedet indtræder Allan Meldgaard som konstitueret formand, Maria Pedersen indtræder i bestyrelsen, og Rasmus Kulmbach er ny 1. suppleant.

Fordelingen af opgaver fremgår her på kildemosens hjemmeside under menupuntet 'bestyrelsen'.

Den 02-05-2016

VIGTIG SERVICEMEDDELELSE

Servicemeddelelse:

Spar Nord skifter til nyt datacenter, og det får betydning for DIG

ER DU I KB:
4.-9. maj kan der KUN betales med kontanter i tutten. Medmindre du har et ølkort.
OBS, at der både er arbejdsdag, træningsaften og kampe i denne periode!

HAR DU BANK HOS SPAR NORD:
Dit Dankort, VISA/Dankort og MasterCard kan som udgangspunkt bruges som normalt, men Netbanken, Mobilbanken, hævekort, MasterCard Debit og Spar Nords pengeautomater vil blive berørt, når Spar Nord skifter til et nyt datacenter fra 4. til 9. maj 2016.

Den 19-04-2016

Kommende arrangementer, der kræver tilmelding:

Der ligger en del tilmeldingslister i tutten pt. Her er en oversigt:

Mad og vinsmagning hos No. 61 på lørdag 23/4, skal tilmeldes senest i dag.

Fællesspisning (lasagne og salat) tirsdag 3/5, skal tilmeldes senest 28/4.

Arbejdsdag i KB med morgenmad og frokost 5/5, skal tilmeldes senest 3/5.

KB-dag 21/5 aftensmad+fest, skal tilmeldes senest 12/5.

Den 22-02-2016

Tutten lukket mandag 22/2 aften

Til info:
Tutten er mandag aften 22. februar lukket.

Den 01-02-2016

Træning i Ådalen

Klubben tilbyder holdene i KB at benytte OBs kunstgræsanlæg / Ådalen til træningspas hele februar måned.

Holdene kan træne hver tirsdag kl. 21.00-22.30, hvorefter lyset bliver slukket.

Medbring selv bolde og andet udstyr.

Første gange er tirsdag d. 2/2 kl 21.00.

Den 26-01-2016

Tak for alt, Ervin

Det er med sorg at Kildemosens Boldklub må meddele at klubbens æresmedlem Ervin Balck er sovet ind sidste tirsdag morgen.

Erwin var medstifter af Kildemosens BK.
Klubben er yderst taknemmelig for hans store indsats i klubben.

Bisættelsen har fundet sted sted lørdag d. 23. januar kl. 11 i Pårup Kirke.


Æret været hans minde.

Bestyrelsen, Kildemosens BK

Den 24-10-2015

Super lørdag! En optakt...

Det hører til sjældenhederne at næsten alle klubbens hold er i aktion på én og samme dag. Det sker idag (bortset fra 2. Herre Senior)

Vi ligger ud klokken 13.00 på Provstegårdsskolen, hvor 5. Herre Senior spiller sæsonens sidste kamp mod DSIO. En kamp, hvor en sejr kan være ensbetydende med, at holdet bevarer serie 4 status. Holdet er dog afhængige af, at andre resultater flasker sig for, at det skal lykkedes.

Ligeledes klokken 13.00 er 1. Dame Senior i kamp. Det sker på Rema 1000 Arena i Stige, hvor Søhus Stige er værter. En fremragende sæson for Illum & Thagaards tropper lakker mod enden og hvorfor ikke slutte den af på bedst mulig manér med en sejr. En sejr kan, hvis alt ryger til KB´s fordel ende med en flot 2. plads i rækken.

Og igen klokken 13.00 skal 4. Herre Senior gøre alt, hvad de kan for at slutte deres sæson. I et ægte bundopgør på Kilderground tager Coskunsakarya´s tropper imod gæsterne fra B67. Intet kan nås i tabellen, men æren er vigtig!

Når klokken rammer femtenhunrede er skal 2. Dame Senior i ilden. Et ægte topopgør venter mod DSIO på Provstegårdsskolen! 2. Dame Senior har haft en fremragende sæson indtil videre og befinder sig pt. på rækkens 2. plads. En sejr i dag vil cementere denne status inden en opvisningskamp vil sluttede sæsonen af på torsdag, hvor Skamby venter. Vi krydser fingre for 2. Damer og Coach PP.

1. Herre Senior skal rette op på blamagen mod Røde Stjerne i tirsdag og det gøres klokken 15.30 i dag på udebane mod Ryslinge. Coach Hauge & Assistent Sandal kan ikke være helt tilfredse med lokalopgør nederlaget forleden og der skal tankes point på kontoen når rækkens bundprop besøges.

Sidst men ikke mindst så er 7-mands damer i aktion klokken 16.00 på Kilderground. Holdet skal genfinde sejrsformen, når Fraugde kommer på besøg i sæsonens næstsidste kamp.

Vi ønsker alt muligt held og lykke til samtlige af klubbens hold i aktion denne lørdag og endvidere må Dame Senior trupperne have en fremragende aften i aften med afslutningsfesten i tutten!

Ha´en fremragende lørdag!

Den 20-10-2015

En status fra Peter Illum

Med 6 kampe tilbage, så er sæsonen i de respektive rækker, ved at gå på hæld som man siger. Det har, over hele linjen, været et super godt efterår, både sportsligt og socialt. Vi kan bryste os med topplaceringer i de rækker vi har deltaget i.

Vores 7 mands hold mangler stadigvæk at spille 2 kampe, og ender med stor sandsynlighed i top 3 - mega godt gået piger.

Serie 2 mangler at spille hele 3 kampe og kan sikre sig en flot top 3 placering med blot en sejr i de sidste 3 kampe. Men tag nu lige den fortjente 2nd. plads i rækken.

Fynsserien spiller deres sidste kamp på lørdag i Søhus. Oprykningen glippede, da Ubberud kun smed 4 point over 10 kampe. Det vidner om klasse i Ubberud, et stort tillykke til dem.

Men hold fast hvor har det været en spændende og medrivende sæson, hvor 3 hold lige nu kæmper om de ærefulde topplaceringer. Vi går efter 2nd. pladsen med en sejr på lørdag over Søhus. Og husk nu på - at vi snuppede Carlslund pokalen med sejren over Ubberud i finalen. Vi har sgu gjort det godt piger!!

Det er en spændende uge vi går ind i.
Tirsdag træning 18:00 til ca 19.:45 - hvor der vil blive delt op i angrebs og forsvars spillets facetter.

Onsdag kamp serie 2 hjemme i KB
Torsdag træning 18:00 til ca 19:45 - igen med fokus på det vi gør i kampene.

Lørdag byder på 3 kampe
7 mands tager til Fraugde, serie 2 tørner sammen med DSIO, som vel afgører 2. pladsen i rækken. Fynsserien tager til Søhus.

Hvis alt går efter planen, tager 34-38 damer lørdag eftermiddag, den stolte grønne KB trøje over hovedet, for at kæmpe KB´s ære. Det er sgu skide flot venner smile-humørikon

Lørdag aften byder KBs dameafdeling op til et brag af en afslutningsfest, hvor 41 spillere/trænere er meldt til spisning. Aftenen starter med status over sæsonen og uddeling af forskellige priser, så som Årets topscorer, Årets fighter, årets spiller. På 7 mands bliver der kåret en Årets udvikling og så har I spillere stemt om titlen som Årets kammerat. Så der bliver masser af ros og anerkendelser til de spillere der har ydet "lige lidt mere"

Tænker at festudvalget nok også har fundet på lidt gak og gøgl.
Det bliver en forrygende afslutning på ugen og på sæsonen 2015 i KB.

KB i hjertet
Peter Illum

Den 24-09-2015

Klubben fylder år

Billede

På tirsdag d. 29. september fylder Kildemosens Boldklub 44 år - og det skal fejres!

Dette fejres med kagemand i klubben efter dagens træning og evt. kampe (ca. Kl 20.30).

Vel mødt!

Den 21-09-2015

En vellykket KB dag

I lørdags var der atter gang i den famøse KB Dag.

Der var masser af fest & farver og god bold som altid på Kilderground.

Du kan se billeder fra dagen ved at klikke på linket herunder.

KB DAG EFTERÅRET 15

Den 10-08-2015

Kåring og KB OL

Billede

KB Olympiaden 2015 blev afviklet den forgangne lørdag d. 8. august med mange glade KB deltagere.

Dagen giver mulighed for KB medlemmer at mødes på tværs af hold og konkurrere i diverse konkurrencer arrangeret af klubbens aktivitetsudvalg. Det helt nye i år var at skyde dagen igang med bomber balls, som uden tvivl var en stor succes, udvalget får svært ved at toppe næste år - men mon ikke, de finder på noget mindst ligeså godt?!

Ud over denne aktivitet bød dagen også på sangskrivning, quiz, blindevolley, ærtepose-beer-pong, LEGO-leg, tårnbygning og menneskebowling.


Dagen bød også på kåring af æresmedlemmer af KB og årets KB'er 2015.
Stort tillykke til Flemming Hansen og Michael Worre, der nu bærer titlen som æresmedlemmer i Kildemosens Boldklub.
Også et stort tillykke til Pernille 'Tiger' Teichert, der modtog kåringen som årets KB'er 2015.
Fra klubben skal der lyde stort tillykke og kæmpe tak for det stykke arbejde, i alle hver især har lagt i klubben!


Tak til aktivitetsudvalget Louise Kaa, Stine Rosenqvist, Maria Pedersen, Laura Jakobsen, Gitte Nielsen og Jacob Jensen for en rigtig god KB Olympiadedag - vi glæder os til næste år!

Den 01-07-2015

Første fælles træning

Husk!!!!


I morgen, torsdag 2. juli, er der kl. 18.30 fælles sommertræning for alle klubbens medlemmer.

Vi mødes og spiller til bold sammen.

Efterfølgende er der tændt op i grillen, hvor man for 30kr kan få grillmad efter træningen.
OBS de 30kr skal betales til Hanne inden træningen starter.

Den 01-07-2015

Renovering af Bane 1 + 2

Arbejdet med renovering af bane 1 er begyndt og sidenhen kommer tiden til bane 2.

Læs mere om det samarbejde med Odense Kommune og Odense Boldklub som vi har kørende via linket herunder.

Den 14-06-2015

GongGong nederlag til topholdet

Efter sidste uges sejr over ØB var turen kommet til besøg af FC Odense for 4.Herre Senior/GongGongs tropper.

FC Odense har udraderet alt på sin vej i serie 3 pulje og vundet samtlige kampe og derfor var det også en stor mundfuld der ventede. Selvom der var masser af vilje, godt spil og intensitet måtte gonggong se sig besejret med 4-2.

Næste kamp for holdet er på tirsdag, hvor KRFK kommer på besøg.

Den 07-06-2015

GongGong slog ØB

4. Herre Senior/GongGong tirsdag aften den resterende del af den afbrudte kamp mod ØB. Kampen blev afbrudt for knap en måned siden, da et tordenvejr hærgede Kilderground. Ved kampens afbrydelse var stillingen 1-0 til GongGong holdet.

Der blev derfor kun spillet 45 minutter i tirsdags og kampen endte med en målrig halvlev der sluttede samlet med 4-2.

Holdet kun anden sejr i foråret.

Den 29-05-2015

Optakt til weekendens kampe

Weekenden nærmer sig med hastige skridt, og disse hold skal i aktion for klubben de næste par dage.

1. Herre Senior tager i aften imod DSIO på Kilderground i et vaskeægte 6 points opgør! Begge hold ligger faretruende nær nedrykningsstregen og vi krydser alt hvad krydses kan for, at Hauge & Sandals tropper kan trække sig sejrsrigt ud af opgøret. Kickoff: 18.45.

I morgen skal 6. Herre Senior revanchere gårsdagens nederlag mod FC Avrasya! Holdets første reelle/ægte nederlag i KB trøjen nogensinde! Modstanderen er Brahesholm som er håbløs sidst i deres serie 5 række. Kampen sparkes i gang Kl. 13.00 på Kilderground.

Klokken 15.00 er 2. Herre Senior og Matthiesens tropper gæster på Hårby Stadion, hvor der håbes meget på point. Kampen er et tæt opgør mellem nr. 5 (Flemløse/Hårby) og Nr. 7 (KB2) og med en sejr vil holdet tage et vigtigt skridt mod den rette side af "delestregen" i deres serie 3 pulje.

Ligeledes klokken 15.00 er Coskunsakarya´s i aktion. På Nørreby Skole er holdet gæster mod Klinte/Grindløse som pt. har indtaget sidstepladsen i rækken. Mulighed for forårets tredje sejr er derfor bestemt inden for rækkevide!

Søndag formiddag ligger Kilderground græs til weekendens sidste opgør. Det gælder 7. Herre Senior som tager imod de blåblusede gæster fra Vindinge Boldklub. Efter tirsdagens 4-1 nederlag mod Aunslev skal 7. Herre Senior forsøge at hente 3 point i et vigtigt opgør, hvor en sejr stort set er lige med oprykning.

Alle hold ønskes en fantastisk weekend og vi håber på stor opbakning på både Kilderground og de fynske stadions.

KOM SÅ KB!!!

Den 08-05-2015

KB-dagens kampprogram!

5d55c650ce1328613899b0ef6ee0fd3a.pdf

Den 07-05-2015

Flere holdfotos tilføjet

Yderligere holdfotos er blevet tilføjet. Det drejer sig om Veteraner, 5. Herre Senior & 7. Herre Senior.

Se dem herunder.

 

Den 24-04-2015

Tjen penge til klubben

COLOR RUN ODENSE!!!

Vi kan igen tjene lidt penge til klubben! Så hvis i har tid og lyst til dette, så giv Pernille Teichert besked - bindende tilmelding! Skriv hvilken dag i kan, eller evt. hvis i kan begge!

- Fredag den 22 maj fra kl 13.00-22.00. Opgaven at hjælpe med opsætning af produktionselementer (Hegn, Pavilloner, Flag, Branding etc.

- Lørdag den 23 maj fra kl. 14.00-18.00. Opgaven er at hjælpe med nedtagning produktionselementer (Hegn, Pavilloner, Flag, Branding etc.

De dækker forplejning og drikkelse. Herudover modtager klubben 50 kr. pr time pr mand.
Man skal være fyldt 16 år for at kunne stille som frivillig.

Tlf: 27637437
Mail: pernille.teichert@gmail.com

Den 24-04-2015

KB dag + ÆNDRING AF DATO FOR KB OL!!!!

Som nævnt tidligere, er KB-dagen 9. maj. Der ligger nu en tilmeldingsliste i Tutten hos Hanne, hvor man kan tilmelde sig spisning om aftenen!

!!!!OBS OBS OBS OBS!!!!
KB Olympiaden er flyttet til 8. august!!!!!

Mere info følger, men sæt kryds i kalenderen!


KB DAG FORÅR 2015!!

KB DAG FORÅRET 2015
Lørdag d. 9. maj går det atter løs med den efterhånden traditionsrige dag på Kilderground.
Der arbejdes på højtryk i bestyrelsen, aktivitetsudvalget og sponsorudvalget på at få det sidste detaljer på plads, men det vides på forhånd at det bliver en gennemført fantastisk dag.
Her er hvad dagen bl.a. byder på.
Minimum 2 kampe er fastlagt pt. hvor 5. Herre Senior møder Skeby (tidspunkt endnu ikke på plads) og 1. Herre Senior møder Hårslev kl. 15.30. Endvidere arbejdes der på, at 2. Dame Senior & 2. Herre Senior skal i aktion på dagen.
Der vil desuden være:
- Grill i løbet af dagen
- Fadølsanlæg
- Opråb af spillernavne, samt ved mål og kort
- Kåringer af kampenes KB-spiller (med præmie til vinderen),
- Tip på kampen
- Spisningen om aftenen (tilmelding i tutten senest 30. april) med fest bagefter.
Invitationer er ligeledes sendt ud til klubbens sponsorer, som vi håber vil ligge vejen forbi Kilderground til en herlig dag.
Der vil de næste næste komme endnu flere informationer omkring dagen på klubbens Facebook site og hjemmeside.
Følg med og se mere i den nærmeste tid.

Den 23-04-2015

Tilmelding til KB dags spisning skal ske i tutten!

Forårets KB dag afholdes 9. maj!!!!!!!!!

På KB dagen 9. maj, vil der være mulighed for, man kan tilmelde sig spisning om aftenen. Der ligger en tilmeldingsliste hos Hanne i tutten.

Det koster 100kr..

Tilmelding senest 30. april.

Menuen er:
Rosmarinstegt svinefilet
Barbecuemarineret kylling
Glaseret skinke
Små kartofler
Italiensk kartoffelsalat
Tomatsalat
Salatbar
Coleslaw

Den 21-04-2015

Nye holdbilleder

Fotograf Kurt Bebe har været på plads på Kilderground og taget nye holdbilleder.

Indtil videre er det blevet til billeder af, 1. Dame Senior, 2. Dame Senior, 1. Herre Senior, 7. Herre Senior og Masters. De øvrige hold får taget i løbet af foråret.

Se billederne herunder.

 

Den 21-04-2015

GongGong fik en snitter

Der var lagt op til fantastisk fodbold, da et solbeskinnet Kilderground lørdag eftermiddag lagde græs til opgøret mellem 4. Herre Senior & Skjoldsparken.

Det blev dog ikke det ventede intense opgør. Dertil spillede "GongGong" simpelthen for skidt en kamp.

Gæsterne fra Skjoldsparken var yderst effektive denne eftermiddag og scorede på samtlige af deres 6 chancer, mens GongGong holdet ikke formåede at omsætte deres enkelte farlige forsøg til scoringer.

Dermed led holdet et træls 1-6 nederlag, men må se fremad mod næste kamp, hvor FIUK Odense venter på lørdag på fremmede græs.

Den 14-04-2015

Vigtige datoer

Sæt kryds i kalenderen for disse datoer er ekstra vigtige at få noteret ned.

KB DAG FORÅRET 2015: Lørdag d. 9. maj
KB Olympiade 2015: Lørdag d. 8. august

Vel mødt til begge arrangementer!

Den 10-04-2015

GongGong godt fra land.

Klubbens 4. Herre Senior/GongGong hold kom godt fra land, da det fredag aften blev til en flot 3-2 sejr på udebane over Chang.

Læs de fyldige facts via linket herunder.

Chang - 4. Herre Senior/GongGong

Den 01-04-2015

Tutmor trækker stikket

Billede

Kildemosens Boldklub har desværre lidt kedeligt nyt.

Hanne "Tutmor" Clemmensen trækker sig fra posten som kasserer og som chef for Kildemosens Boldklubs klubhus - også kaldet tutten.

Igennem de senest 6-7 år har Hanne trukket et gevaldigt stort læs i vores elskede klub og har sammen med den øvrige del af bestyrelsen sørget for, at klubben er gået i økonomisk fornem fremgang.

Endvidere har Hanne varetaget tutopgaven til stor bravour. Den ene pølsemix efter den anden og flere tusinde medister med brød er langet over disken med snilde og kærlighed.

Dette kapitel slutter i dag. Hanne Clemmensen er blevet hi-jacked af pølsefirmaet, Steff Houlberg, hvor hun fremover skal stå for salg af pølser og brød på Gillested Park (B1909´s kampanlæg).

Hanne Clemmesen udtaler til KB Online: "Jeg er så træt af, at klubbens medlemmer ikke fortæller mig om de er sultne efter deres træning, at jeg ikke gider det pjat længere" (Hanne hentyder til, at man selvfølgelig skal vide om man vil have medister m. brød eller pølsemix eller andet, efter ens træning er overstået. Red.)

Kildemosens Boldklub begræder Hanne´s valg, men vil ønske hende alt muligt held og lykke i hendes virke på Gillested Park. Ligeledes takke hende for de tusindevis af timer hun frivilligt har lagt i klubben.

Indtil videre overtager, Pernille "Tiger" Teichert tjansen som vikarierende tutmor, indtil en ny "medistermutter" er ansat. Jobbet som kasserer er der endnu ikke fundet en afklaring på. I hører naturligvis nærmere, når der vides mere.

/Kildemosens Boldklub

Den 17-03-2015

Information om Tinderbox

 

 

 

Den 16-03-2015

KB-dag og KB-Olympiaden

Så er der sat dato på.

 

KB-dag: 9. maj

KB-Olympiaden: 20. Juni

 

HUSK at skrive disse datoer i kalenderen. Dem som har deltaget i disse to begivenheder tidligerer, kan skrive under på det ikke er noget man bør misse :)

Mere info følger når vi nærmer os...

Den 20-02-2015

KB skal til Tinderbox – skal du med?!

KB skal til Tinderbox – skal du med?!

 

Tinderbox er den nye musikfestival i Odense, der løber af stablen sidste weekend i juni.

 

Tinderbox søger frivillige til arbejdet op til, under og efter festivallen. I den forbindelse kan DU melde dig og derved tjene adgang til festivallen + tjene penge til KB. Det er her også muligt at tage venner, veninder, kæreste, familiemedlemmer osv. med!

 

Det får DU: Gratis adgang til hele Tinderbox festivallen, forplejning på din vagt, adgang til et VIP-område kun for de frivillige med bl.a. lavere priser på drikkevarer samt invitation til efterfølgende fest i løbet af efteråret.

Det får KB: For hver frivillig, klubben stiller med, tjenes 450-650 kr. til klubben. 

Både du, din kæreste, ægtefælle, venner, veninder, børn (skal være fyldt 18 år senest 20. juni 2015) kan deltage som frivillige for KB og få samme fordele!

 

Dette skal opfyldes: Man skal melde sig til at arbejde enten: 1) Samlet 24 timer i ugen op til festivallen, 2) Samlet 16 timer i selve festivals weekenden, 3) Samlet 24 timer i ugen efter festivallen.

Uanset om man arbejder inden, under eller efter får man de samme fordele.
 

 

KB afholder et informationsmøde om alt dette

Torsdag d. 5. marts i Tutten kl. 20.30!!!!

Mød op og tag gerne kæreste, venner osv. med!!!!

 


Kontakt: Maria Pedersen (tlf: 60 17 29 13), Jacob Jensen (tlf: 60 17 62 95) eller
Pernille Teichert (tlf: 27 63 74 37) for mere info!!! 

Den 26-02-2015

Referat: generalforsamling 2015 i KB

Referent: Louise Moreau Kaa

Antal fremmødte stemmeberettede: 24

Dagsorden jf. foreningens vedtægter:

1. Valg af dirigent.

Det vedtages at Vagn er dirigent.

2. Formandens beretning. v. Konstitueret formand Kenneth Nielsen

Indledning:

 Året 2014 har været et år med op- og nedture. Jeg vil dog mene flest positive. Året 2014 var igen et år hvor der var udskiftninger i bestyrelsen, hvor Allan, Michael og Pernille alle trådte ind. De har ydet et stort stykke arbejde for klubben og har været med til at foresætte den positive udvikling fra de tidligere bestyrelser som klubben er inde i. Bestyrelsen overordnede mål har været at styrke det sociale og den økonomiske udvikling af klubben. Vi som bestyrelse vil til hver en tid holde fast i, at det er det som skal bære klubben igennem de svære tider. Vi har i løbet af året fået oprettet et sponsorudvalg som har brugt meget tid på at organisere sponsordelen og udarbejde sponsorpakker, og vigtigst af alt der er kommet flere hænder til at tage hånd om at skaffe flere sponsorer til klubben. Alt det hårde arbejde skal vi gerne høste frugterne af her i 2015. Økonomisk var 2013 et rigtig flot år efter et mere magert år 2012, og økonomisk har 2014 heller ikke skuffet. Vi har bygget stille og roligt på, uden at vi har været uansvarlige med pengene, og 2014 viser også et pænt overskud. Socialt forsøger vi hele tiden fra bestyrelsen side at knytte de forskellige hold mere og mere sammen og knytte dem til klubben. Det er lykkes rigtig godt med damerne, hvor de ofte er flere i klubhuset efter træning end herrerne er. Hvilket er dejligt at se. Vores fokus fremadrettet vil være yderligere at styrke de sociale bånd mellem holdene eller i det mindste at fastholde den udvikling vi har nået nu.

Yderligere vil jeg gerne takke Hanne for det store stykke arbejde hun ligger i klubben, så tutten altid er åben når der er træning eller kamp.

Holdene:

Resultaterne for Kildemosens Bk må siges at have været lidt svingende her i 2014. Dog er højde punktet at vores Veteran hold flot blev fynskmester her i efteråret for andet år i træk. Det kan vi kun være stolte over.

I foråret skiftede super veteranerne til masters. Dette skulle gerne give nogle tættere kampe for holdet, da de andre hold var blevet lidt for ”unge”. Året for masterne har været lidt svingende, hvor forået bød på en placering lige under midten og dermed at de skulle spille master A i efteråret. Her sluttede holdet på en flot 2. plads.

Herrer 1 startede 2014 som nummer to i serie 2 og gik med drømme vinteren over omkring oprykning. Desværre blev det ikke sådan. Selv med tilgang til holdet, blev det desværre til en skuffende forårs sæson, og holdet sluttede midt i rækken. Skuffelsen i foråret resulterede i at mange spillere skiftede i sommer pause og der skulle også findes en ny træner. Claus Geipel fik ansvaret og han arbejdede hårdt for at rette op, men desværre var betingelserne ikke tilstede til mere end en placering omkring nedrykningsstregen. Claus blev yderligere nød til at stoppe til nytåret pga. en hofteoperation. Afløseren blev en gammel kending af KB i Lars Hauge, som tog Esben Sandal med sig som assistent. Vi håber og forventer at de kan redde herrer 1 i serie 2. Dermed blev det til 3 trænere til herrer 1 på 1 år, hvilket ikke er tilfredsstillende for holdet eller klubben. Forhåbentligt er det starten på noget godt.

Herrer 2 sæson kan bedst tegnes som en evig kamp om at skaffe spillere, og en fornemmelse af at være lige ved og næsten. Foråret 2014 reddet holdet sig i serie 3, og efteråret manglede holdet ikke mange point for at kunne nå serie 3,1, desværre blev det kun til serie 3,2 her i foråret. Med et begrænset spillermateriale må man sige at Anders har gjort et flot stykke arbejde med mange nye spillere til hver kamp.

Herrer 3/ teleholdet fik en svær forårs sæson hvor mange af spillerne måtte erkende at de ikke var så unge mere som mange af deres modstander. Dette resulterede i at holdet tilmeldte sig OB70 her i efteråret med flere sejre end nederlag. Teleholdet har valgt at foresætte i OB70 i foråret.

Herrer serie 4 / Gonggong har haft en sæson som mange andre her i klubben. At det har været en udfordring at finde spillere til kamp. De har spillet mange gode kampe i serie 3, hvor de i foråret reddet sig endnu en sæson i serie 3, og her i efteråret spillede de med til et sidste omkring en plads i serie 3,1 til foråret. Desværre blev det ligesom for herrer 2 ikke til oprykning til serie 3,1 og skal her i foråret kæmpe om at blive i serie 3. Efter forlydende har holdet fået tilknyttet flere spillere til holdet, hvilket forhåbentligt kan være med til at styrke holdet til de vigtige kampe.

Herrer 5 har haft nogle udsving i serie 4, og har lige som resten af herrer holden haft udfordringer med at finde spillere til kamp. Foråret sluttede de omkring midten og i efteråret endte det med 1 sejr. Til 2015 har de fået overtalt et halvt OKS hold til at skifte til Kildemosen hvilket gerne skulle styrke holdet til flere sejr.

Herrer 6 er et nyt hold i klubben som kom til i sommers. Et tidligere hold fra b1913 ønskede at skifte til os og vi sagde ja. Vi har ikke været skuffet og holdet har bidraget med mange spillere på de andre hold og holdet er godt interegeret i klubben allerede. Dertil blev de suveræn vinder af serie 5 7 sejr ud af 8 mulige.

Dame 1 og 2 Året for damerne må siges at være rigtig flot. Meget stor og flot tilgang til hele dameafdeling, hvor der specielt i efteråret kom en ny spiller til hver træning. Det hele endte med at der pt. er 40 aktive damespillere til 2 hold. Foråret endte med en fjerde plads for dame 1 og i efteråret blev det til en 5. plads. Dame 2 havde en svær sæson hvor de sluttede i den nedre halvdel i både foråret og efteråret. I forsøg på at holde på de mange damespillere og tiltrække flere spillere til har bestyrelsen ansat Peter Petersen som ny 2. dametræner og i samarbejde med Peter Illum lavet en 5 års plan for hele dame afdelingen.

 

Afslutning:

 Jeg synes at 2014 har budt på en positiv udvikling for klubben. Resultaterne kunne have været bedre, men på det sociale må man sige at det meget lang tid siden at jeg oplevet det sammenhold der er i klubben på tværs af holdene og kønnene.  Dette kan jeg kun opfordrer til at vi bibeholder og udvikler så2015 også bliver et positivt år for klubben. Vores mål er at Kildemosens BK bliver kendt for at være en meget social og seriøs klub. Derfor er det vigtigt at alle medlem spreder det positive budskab omkring klubben så vi kan udvikle os i fællesskab.

Til sidst, men ikke mindst vil jeg takke spillere, ledere, tilhængere og bestyrelsen for et godt år i Kildemosens Boldklub. Og vi må ikke glemme at klubben kun består pga. af alle de frivillige hænder som er med til drive klubben. Denne hjælp kan jeg som formand ikke takke nok for. Jeg håber alle får et godt 2015.

TAK for opmærksomheden.

Beretningen godkendes.

3. Forelæggelse af regnskab, til godkendelse v. Hanne Clemmensen

Varesalg er inklusiv fællesspisning.

Diverse indtægter indeholder poster som tømrer og No. 61.

Repræsentation (eget forbrug): hvad vi selv bruger af varer i klubben.

Jacob kan ikke se hvor pengene fra Danske spil fremgår. Der er et link på vores hjemmeside som han har brugt og som burde give os procenter af det der spilles for. Dette vil blive undersøgt.

Rekvisitter: vores mål er kommunens ansvar.

Spørgsmål: sponsorindtægterne er faldet meget. Hvordan retter vi op på det? Der er kommet et sponsorudvalg som arbejder hårdt på at få nye sponsorer, men der har været en opstartsfase her i 2014. Der er blevet udarbejdet en sponsorfolder. Desuden arbejder vi i bestyrelsen på at vi kan tjene lidt penge ved at arbejde ved arrangementer.

Resultat for 2014: 14.673 kr.

Balancen pr. 31.12.2014: 145.973 kr.

Regnskabet godkendes.

4. Budget

Nedslag i varesalg i budgettet? Der er generelt mindre salg i Tutten.

Tab: 18.750 kr. hvorfor? Det er sat højt.

Vi er i klubben meget afhængige af antallet af medlemmer i klubben, og da det kan svinge kraftigt, er det svært at lave et alt for ”optimistisk” budget.

Der skal snart købes nye vaskemaskiner og tørretromler.

Budgettet vedtages.

5. Fastsættelse af kontingent: Bestyrelsen foreslår: Ingen ændringer.

Ingen indvendinger.

6. Behandling af indkomne forslag:

Bestyrelsen foreslår:

Bestyrelsen udnævner æresmedlemmerne. Ud fra følgende kriterier: Personen skal gennem en årrække have udført et ekstraordinært stort stykke arbejde for klubben.

Forslaget godkendes.

7. Valg af formand:

Nicolai Bøgedal (udtrådt af bestyrelsen)

Bestyrelsen indstiller Kenneth Nielsen til formand.

Kenneth vælges som formand.

8. Valg af 1 bestyrelsesmedlemmer:

For 2 år: Allan Meldgaard (modtager genvalg)

Allan genvælges.

Bestyrelsen indstiller Pernille Teichert for 1 år som bestyrelsesmedlem.

Pernille vælges.

2 suppleanter på valg

For 1 år: Pernille Teichert (modtager genvalg), Michael Bernard (modtager ikke genvalg)

Bestyrelsen vil indstille Maria Pedersen som suppleant.

Michael Bernard modtager alligevel genvalg.

Både Maria og Michael vælges som suppleanter.

9. Valg af 1 revisor og 1 revisorsuppleant.

Revisor på valg: For 2 år: Claus Poulsen

Claus Poulsen genvælges.

Revisorsuppleant på valg er: For 1 år: Flemming Hansen (modtager genvalg)

Flemming Hansen genvælges.

10. Valg af udvalg

Bestyrelsen ønsker selv at bestemme hvem der skal være i de forskellige udvalg.

Dette vedtages.

11. Eventuelt.

 Reglerne omkring vores baner i forbindelse med OB og Posten:

-          OB bruger banerne indtil kl. 18.00

-          Posten og vi deler banerne tirsdag og torsdag.

-          Onsdag er generel fri fra træning.

 

Den 04-02-2015

Vigtige datoer i uge 6

R-E-K-L-A-M-E!!!!

Uge 6 er godt og vel midtvejs og her er lige lidt vigtige informationer omkring den resterende del af ugen.

TORSDAG D. 5. FEBRUAR KL. 20.00
Afholder klubben den årlige generalforsamling i tutten. Mød op, støt op, og hiv gerne så mange holdkammerater med som muligt.

Dagsorden findes nederst i artiklen.

LØRDAG D. 7. FEBRUAR KL. 13.30 - 15.00
Fælles træningsopstart for alle klubbens medlemmer. Vi håber at mange medlemmer og en hel del nye ansigter vil slå næsen forbi Kilderground til en god gang træning med efterfølgende en kølig pilsner/sodavand og den traditionelle suppe i tutten.

Vel mødt til begge arrangementer!

Dagsorden til GF

Den 04-02-2015

En god start på kunstgræs

Kildemosens Boldklub havde en fornøjelig aften i går på kunstgræsbanen i Ådalen.

Hele 26 herrer og 4 damer havde trodset vinterens kolde og deltog i den halvanden time lange træningssession.

Mens damerne havde gang i lidt konditionstræning, stod det nye trænerteam for 1. Herre Senior, Lars Hauge & Esben Sandal, samt 2. holdstræner, Anders Matthiesen for herre træningen.

Vi fortsætter i samme stil på næste tirsdag d. 10. februar Kl. 19.30 - 21.00.

Vi håber at se endnu flere ansigter i vinterferien.

Den 03-02-2015

Så går det løs på kunstgræs

Billede

I aften kl. 21.00 - 22.30 går det løs på kunstgræsbanen i Ådalen på Sdr. Boulevard 192.

Alle er velkomne, nye som gamle, til at træne med.

Husk: Mød omklædt!

Vel mødt

Den 31-01-2015

Ændret trænings tidspunkt i Ådalen uge 7

Tirsdag d. 10/2-15 i uge 7, træner vi i Ådalen fra kl. 19.30 - 21.00.
Altså bemærk tidspunktet er rykket frem i forhold til ellers.

/Bestyrelsen

Den 16-01-2015

Indkaldelse til ordinær generalforsamling - torsdag d. 5 februar 2015

 

Hermed indkaldelse til ordinær generalforsamling, torsdag den 5. februar 2015 kl. 20.00 i klubhuset på Kildemosevej 22, 5000 Odense C.

 

Dagsorden jf. foreningens vedtægter:

1. Valg af dirigent.

2. Formandens beretning. v. Konstitueret formand Kenneth Nielsen

3. Forelæggelse af regnskab, til godkendelse v. Hanne Clemmensen

4. Budget

5. Fastsættelse af kontingent: Bestyrelsen foreslår: Ingen ændringer.

6. Behandling af indkomne forslag:

Bestyrelsen foreslår:

Bestyrelsen udnævner æresmedlemmerne. Ud fra følgende kriterier: Personen skal gennem en årrække have udført et ekstraordinært stort stykke arbejde for klubben.

7. Valg af formand:

Nicolai Bøgedal (udtrådt af bestyrelsen)

8. Valg af 1 bestyrelsesmedlemmer:

For 2 år: Allan Meldgaard (modtager genvalg)

2 suppleanter på valg

For 1 år: Pernille Teichert (modtager genvalg), Michael Bernard (modtager ikke genvalg)

9. Valg af 1 revisor og 1 revisorsuppleant.

Revisor på valg: For 2 år: Claus Poulsen

Revisorsuppleant på valg er: For 1 år: Flemming Hansen (modtager genvalg)

10. Valg af udvalg

11. Eventuelt.

 

Med venlig hilsen

 

Kildemosens Boldklub / Bestyrelsen

Den 16-01-2015

Fællestræning i Ådalen

Igen i år har vi indgået en aftale med OB om benyttelse af kunststofbanen i Ådalen. Dette betyder at alle har mulighed for, at møde op og deltage i træningen hver Tirsdag i februar fra 21:00-22:30.

Vel mødt

Den 08-01-2015

Til orientering vedr. studierabat ved kontingent betaling.

I Kildemosen tager vi os godt af vores medlemmer, og da vi ønsker plads til alle, har vi i klubben en speciel pris til studerende.

Men da studier ophører af den ene eller den anden grund, og det kan være svært at huske jer alle, vil vi fremadrettet være mere grundige med, at forlange gyldig studielegimitation ved hver kontingent betaling - dette er for at sikre at de rette medlemmer får den korrekte rabat.

mvh

/Bestyrelsen

Den 08-01-2015

Fælles opstart 7. februar

Kildemosen Boldklub vil gerne invitere til fælles opstart. Det vil være for alle klubbens medlemmer og løber af stablen Lørdag d. 7 februar.

Der vil være tale om en five-a-side turnering... Mere info følger tættere på den aktuelle dato.

Så sæt dagen af i kalenderen og deltag i noget socialt samvær med dine klubkammerater.

Vel mødt

/Bestyrelsen

Den 20-10-2017

Sæsonoptakt 2012!

Forrige Næste

Kalender

Søn 22-10-2017 kl. 11:00Hr. S 2 P 1
Søn 22-10-2017 kl. 13:00Dame S 1
Ons 25-10-2017 kl. 18:30OB 70 1
Ons 25-10-2017 kl. 20:00Dame 7M
Fre 27-10-2017 kl. 17:00Flemming Hansen
Lør 28-10-2017Afslutning
Lør 28-10-2017 kl. 14:00Albaniserien Dame 1
Man 30-10-2017 kl. 19:00Albani Cup
Ons 01-11-2017 kl. 19:00 - 20:00AlbaniCup
Lør 04-11-2017Veteraner
Ons 08-11-2017 kl. 19:00 - 20:00Veteraner
Lør 11-11-2017Lederpleje
Man 13-11-2017 kl. 19:00 - 20:00AlbaniCup
Lør 25-11-2017Julefrokost
Ons 29-11-2017 kl. 19:30 - 20:30AlbaniCup
Man 18-12-2017 kl. 19:00 - 20:00AlbaniCup

Besøgstæller

Besøg siden den: 16-01-2017
Total: 030043
Dagligt: 108

2 online