Fællesbad er en vigtig del af fodbold

Det kan godt være, det er fordi, jeg efterhånden tilhører en lidt ældre generation, fordi jeg er sønderjyde, fordi jeg er studerende og ikke har råd til varmt vand – men jeg kan simpelthen ikke forstå, hvorfor nogle fodboldspillere vælger fællesbadet fra?? 

Vi har haft mange samtaler på dameholdene den seneste tid, hvor vi har talt en del om det her med at gå i bad efter træning og kamp. 
Og da Tigers brøl har været stille længe tænkte jeg, det var et vigtigt emne at dele med resten af KB, da det er et emne, der tales meget om i dameafdelingen pt. 

Indrømmet, det var da mig, der startede den. Jeg har lagt mærke til, vi ofte er 25 damer til træning, men alligevel er der aldrig kø til badet, selvom vi kun har fire brusere. Jeg tænkte i starten, det nok var fordi, jeg altid bare er langsom til at komme ned i omklædningsrummet fordi, jeg altid lige skal vaske mine støvler helt rene, snakke med nogle af de andre eller andet. Men det er faktisk ikke derfor. Der er bare rigtig mange, der ikke går i bad. På en god dag er vi måske 8 ud af de 25, der går i bad. Hvilket jeg slet ikke kan forstå. 

Jeg vil bestemt ikke begynde at bestemme, hvorvidt spillerne skal gå i bad i KB eller ej efter træning eller kamp - det er helt op til den enkelte!! Der kan jo være mange grunde til, man hellere vil tage hjem. 
Dog vil jeg alligevel opfordre ikke kun damerne men også bare alle fodboldspillere i det hele taget til at tænke over, hvorfor de vælger dette fra? 

Jeg har spillet fodbold siden, jeg var ganske lille, og jeg har altid gået i bad efter træning og kamp med mine holdkammerater. Og i vores unge teenageår, gik alle pigerne i bad. Sådan var det bare. 
Med årene har jeg oplevet, at det åbenbart ikke fungerer på samme måde, når man bliver ældre - og faktisk forstår jeg ikke hvorfor. 

Jeg vil hævde, at de bedste venskaber, brusebajere og kampevalueringer foretages under bruseren med medspillerne. 
Det er helt ok, man ikke har tid til det hver eneste gang, eller at man skal cykle 15km hjem i regnvejr og derfor ikke gider bade. Men bare engang imellem så overvej, om du ikke også synes, det kunne være hyggeligt at gå i bad med dine medspillere?? 
Er det altid den bedste idé at tage hjem?? 

Fodbold er en holdsport. I KB har vi altid ment, det er vigtigt både at prioritere sammenhold på og udenfor banen. Begge dele kræver dog, vi lærer hinanden at kende. Og her kan badet i klubben være en rigtig god start. 

Såååååå, damer - tænker da vi ses til bad efter træning / kamp næste gang? 
(Ovenstående gælder selvfølgelig også herrerne - altså at de bør gå i bad i KB - i deres eget omklædningsrum)

Det var så det...

Ambitionen dette efterår i forhold til Tigers brøl var, at der skulle være flere og mere regelmæssige brøl på hjemmesiden i løbet af sæsonen. Dette er, må jeg jo nok indrømme, ikke blevet opfyldt.
Dog vidner manglen af brøl virkelig på hvor meget andet arbejde, der har været brug for i Kildemosens BK den snart forgangne sæson. Dog skal tigers brøl skal ikke være en personlig blog om tiger selv, men i stedet handle om livet i dameafdelingen i KB.


Efterår 2015
I forhold til dameafdelingen er der rigtig meget at berette:
- Vi har tre meget velfungerende hold i afdelingen; to 11mandshold og et 7mandshold, der alle tre er endt i toppen af deres respektive rækker. Både serie 2 og 7mands mangler endnu en kamp, men det kan allerede nu konkluderes, at vi har haft et flot forår rent sportsligt.
- Ydermere skal det også nævnes, at damerne vandt den fynske pokalturnering.

- Vi har igen fået rigtig mange spillere til klubben. Et par stykker måtte forlade holdene pga. personlige årsager, nye prioriteringer og graviditet, men der er kommet mindst ligeså mange til, hvilket har gjort, at konkurrencen om pladserne er øget på alle holdene. Dette giver os selvfølgelig en udfodring i forhold til at kunne tilbyde spilletid til damerne, men dette er bestemt noget, både trænere og bestyrelse har fokus på, således vi følger udviklingen tæt - også i den kommende sæson.
- Til denne fremgang af nye spillere skal også nævnes, at der vidst efterhånden er næsten ligeså mange ikke-fynboere som fynboere blandt damerne, heriblandt selvfølgelig rigtig mange jyder ;-)

- Jeg havde på bestyrelsens vegne en målsætning om løbende at afholde flere spillermøder, da vi nu er så mange i afdelingen, at eventuelle problematikker kan tages i opløbet. Dette er til dels holdt og med stor opbakning fra spillerne.

- Vi har for nyligt afholdt afslutningsfest med i alt 45 deltagende, der alle festede i Tutten hos Hanne.

- Dameafdelingens fest- og aktivitetsudvalg har fået nye medlemmer og består nu af formand Maria, menig medlem Mormor, Mette og Camilla samt undertegnede som kasserer.


Tak til...
Til sidst skal der for sæsonen E'15 lyde en stor tak til trænerne! PI og PT har gjort et godt stykke arbejde og opnået flere point i rækken end forrige sæsoner.
Samtidig har PT også hjulpet på de to andre hold, hvor PP i den grad har fået gang i succesoplevelser hos dame 2, der i denne sæson endte i toppen af rækken.
Ydermere har det været fantastisk at følge 7mandsudviklingen hen over efteråret - hvis man nogensinde er i tvivl om, hvorfor det er, vi synes, fodbold er så fedt, så skal man se Anita og 7mandsdamerne i aktion; sjældent har jeg set så stor gejst og glæde ved fodboldsporten, som når jeg har overværet 7mandskampene - virkelig et stort mod, vilje og holdånd, de damer viser! Så tak til Anita for igen at træde ind i klubben som træner!


For tigerens vedkommende...
Ligesom mange andre tænker jeg, at det bliver rart med en vinterpause, men samtidig glæder jeg mig rigtig meget til at komme igang igen til foråret!
Vinteren betyder bestemt ikke, at fodbolden sættes på pause! Både for mig og alle andre i klubben er der mulighed for vintertræning i KB samt indendørs i Munkebjergskolens hal om fredagen! Så det skal nok blive godt :-)
Jeg forsøger endnu engang forsigtigt at sætte en målsætning om, at jeg i fremtiden vil skrive flere indlæg til Tigers brøl på hjemmesiden.
Sker dette ikke, kan man som KB'er i stedet læse nogle af vores andre regelmæssige opdateringer; Nyhedsbrev, Ugens profil, Nyheder og andet sjov. 
 

Vi ses til vintertræning og/eller indendørs! 

Ferien er snart slut

Ferien er snart slut, og sæsonen går igang den kommende weekend. 
Inden vi når så langt, så vil jeg lige bruge et stykke af Tigers brøl på at fortælle om en sommerferieoplevelse, jeg har haft i år. 

Mange af damerne fra KB ses også rigtig meget uden for klubben, og har det rigtig godt socialt i det hele taget. Også Tine Højmark og jeg ses uden for fodbold, og i starten af juli blev vi enige om at rejse på ferie sammen til sydens sol. 

!!!!Læs gerne videre, dette er ikke bare et personligt indlæg, men også et bevis på, hvor meget KB fylder i mit hoved, Højmarks og sikkert også flere af damernes!!! 

Jeg vil nu fortælle om vores uges ferie og flette andre af damerne ind, da vi flere gange på turen foretog os noget, der fik os til at tænke på KB! 

Vi besluttede at tage til Kreta på en uges ferie. Turen startede godt - jeg spurgte kun 293040 gange, om Højmark nu havde husket sit pas, da det var det vigtigste!! Dog viste vi ikke passet en eneste gang på vej til Kreta.... Da vi ankom til hotellet, var det midt om natten, og receptionen var tom. Dog lå der en velkomst seddel til 'Mr. Jmark'. Ved brevet var en nøgle, der gav adgang til hotellets værelse aller længst væk og beliggende i kælderetagen. Vi var ikke vildt positive - men her kunne jeg høre Gittes stemme i hovedet 'Heya KB! Giv den gas! Vi kan sagtens nå det endnu!'. 

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at den KB'er, der blev nævnt flest gange på denne tur, var Laura. Skyggehygge, husk solcreme, solen er ikke så sund, i må ikke få sol mellem 11 og 17 osv.. Vi snakkede om det. Mr. Jmarks ryg er et bevis på, vi glemte at følge disse råd.... Men vi tænkte på det Laura, det lover vi! 

På turen snakkede vi flere gange om, det snart måtte være tid til at få nogle gode drinks og sådan. Dog startede vi med et par øl og skålede for Sabrina og Maria, samt forsøgte jeg at drikke raki med Mr. Jmark, men hun var ikke ligeså hardcore som Wacher og Birka. Samtidig med første indtag af alkohol spillede vi yatzy, som mest af alt mindede mig om dengang, jeg spillede terninger med Thagaard og Illum - efter 7. sejr i træk, blev Jmark enig om, det var tid til aftensmad! 

Vi fik åbenbart gjort lidt indtryk på dem fra hotellet, for da vi den ene dag spurgte om vej til 'Adele', som vi tænkte, måtte være en storby, var der ingen, der fortalte os, vi var på vej 7 km. mod en spøgelsesby i bjergene. Undervejs fik vi ellers serveret friske figener af en græsk farmer, forsøgt at spørge om vej hos en lokal købmand, men det var som om, ingen helt forstod, hvad vi egentlig søgte efter. Efter at have gået 6-7 km. til ingenting, finder vi et sted med lys, hvor vi tænkte at kunne ringe efter en taxa. Vi kunne så åbenbart spise der, så det blev dagens aftensmad. Vores chauffør grinte godt nok en del af os, og forstod slet ikke, hvad vi havde tænkt på. Jeg kunne rigtig godt forestille mig Maria, der belærer os om, at den geografi, vi har tænkt, slet ikke giver mening i hendes hoved.... 

Den ene aften drikker vi grønne blue hawaii drinks og tænker selvfølgelig igen på KB. 

På vores rejse fik vi meldt os på en enkelt udflugt med en sejltur til en lagune samt vandring op på en gammel piratø. På sejlskibet fandt vi en look-a-like til Michella og mormor - Michellas ansigt og mormors garn. Hun var i øvrigt meget flink og sørgede for, vi kunne få lov at sidde ned på båden. 
På vej hjem fra vores udflugt mødte Maria endnu engang vores tanker. Hun opførte sig dog ikke særlig pænt! Vores bus blev forsinket 15 min., fordi der var en sur russer, der mente, hun havde ret til en bestemt plads i bussen, og hun ville ikke sætte sig, før hun fik den plads. Haha, hvis det havde været Maria ville forklaringen måske bare være, hun ikke havde fået nok mad "You're not you when you're hungry". 

Vi tilbragte de fleste af dagtimerne ved stranden, da det var det eneste sted, man kunne holde de 38 graders varme ud! Næstsidste dag blev Jmark dog overfaldet af et par bølger, og derfor måtte sidste dag foregå ved poolen. 

Nu er vi så i DK igen. Vi glæder os til sæsonstart med fornyet energi. 

Den helt store surprise var, at vi slet ikke blev uvenner på turen. Mr Jmark kan nemlig nogle gange godt være lidt flabet, men vi overlevede. Neller ville dog have været imponeret over alt det mad og alle de måltider, Jmark havde. Jeg var aldrig i tvivl om, hvad klokken var, da jeg bare kunne lytte efter hvilken pose, jeg kunne høre rasle over fra hendes strandstol, hvor tasken selvfølgelig stod lige ved siden af. 

Tak for en fed ferie. Og tak fordi, KB ville være med!

Karma eller skæbne??

Okay, det har virkelig været noget af en oplevelse at være en del af dame-afdelingen i KB denne sæson! Meget underlig start, masser af nye spillere i løbet af sæsonen og pludselig en ordentlig rutsjebanetur til slut. 

Sæsonen startede en smule kaotisk - træninger blev aflyst, trænings lejren var i fare, nyt trænerteam omkring de to hold, nyt fest- og aktivitetsudvalg og blandede ambitioner til den kommen sæson. 

MEN... 
Vi kom igennem det! 
Og det gjorde vi sammen. Og jeg må sige, den måde, vi formåede at rejse os på, det viser jo i den grad, hvad vi består af! For hold da op det var en svær tid, men vi har virkelig haft en god sæson efterfølgende! 

Serie 1 er nu langt om længe blevet spillet bedre sammen, og har fået sig en stamme omkring holdet. Jeg har ikke selv haft fornøjelsen af at spille med, men har heldigvis set flere af kampene, og sikke en udvikling! 
Sammen med Peter Petersen har holdet virkelig formået at vise, at med vilje, positiv snak og evig optimisme, så kan tingene lykkedes! Holdet har altid haft lidt scorings problemer, men i løbet af sæsonen har holdet spillet sig så godt sammen, at de nu kommer godt frem af banen, hvilket har resulteret i mål! 
Noget, man især lægger mærke til, når man er ude at se holdet, er, at uanset hvor meget, der går imod de spillere, der er på banen, så har de altid hovedet oppe og kæmper videre. Det er muligt, det har været anderledes, men jeg har ikke én eneste gang set holdet gå ned og give op! Det er en fornøjelse at høre damerne blive ved med at gejle hinanden op og støtte op omkring hinanden. Det virker til at være godt for holdet. I hvert fald er jeg slet ikke tvivl om, at efteråret nok skal byde på flere sejre end foråret, for der er virkelig sket noget det sidste halve år! 

På Fynsserien er det en lidt anden historie. Vi havde en ambition om at skulle nå top 3 placering i rækken, men planen var oprindeligt egentlig først at skulle rykke op efter efterårssæsonen. Inden opstart havde vi spået lidt om, at rækken ville bære præg af, at alle hold ville komme til at slå hinanden lidt på kryds og tværs. Dette kom også til at være en realitet! 
Efter at have tabt 3 af de første 5 kampe, havde vi fortsat ikke ambitioner om oprykning, men top 3 var stadig en mulighed! Det var som om, stemningen vendte 180 grader efter vores kamp mod Tårup, hvor det lykkedes os at vende 0-5 til en 6-5 sejr. Herefter føltes det som om, vi kunne gå på vandet. Og pludselig begyndte resultaterne at flaske sig for os, og vi stod ved, at vi kun havde to kampe tilbage, hvor 6 point ville give billet til oprykning. Hvorfor dette skulle vise sig ikke at lykkedes er stadig et godt spørgsmål. Men det kan dog konkluderes, at skæbne og karma er ord, der inddrages i overvejelserne. 
De sidste to kampe var hhv. mod Middelfart og Flemløse. For at gøre lang historie kort, så sker der det, at vi taber 2-1 til Middelfart, efter en meget underlig oplevelse, hvor damerne i alt fik varmet op i halvanden time i 25 graders varme, da dommeren havde valgt at cykle fra Odense til Middelfart, hvilket tog lidt længere tid for ham end beregnet. Ydermere havde han undervurderet varmen, og skulle lige sunde sig inden den i forvejen forsinkede kampstart. Det er klart, nederlaget var måske ikke udelukkende dommerens skyld, men KBs damer havde svært ved i alt at spille 3 timers fodbold i varmen + at få fejlkendelser imod sig, hvilket gør, at dommerpræstationen havde noget at sige. 
Men damerne måtte videre. Den efterfølgende uge talte vi os ned, evaluerede en rigtig god sæson, trods vi nu alligevel ikke kunne nå oprykningen osv.. Sidste kamp mod Flemløse skulle spilles søndag, men fredag aften sker det vilde!! Vi får besked fra DBU Fyn af, at de har givet os medhold i klagen over dommeren fra Middelfartkampen, og kampen skal derfor spilles om efterfølgende onsdag. Oprykningen var altså stadig mulig!! 

Karma eller skæbne spiller os igen et puds i søndagens kamp mod Flemløse, hvor dommeren efter 3 minutter vælter og slår ryggen, hvorefter han ikke kan fortsætte. Nå...... 
Vi får dog forholdsvis hurtigt fat i en ny dommer, der kommer med det samme, så vi kan gennemføre kampen. Desværre taber vi denne 1-3. Damerne havde åbenbart svært ved at klare rutsjebaneturen. Oprykningen var endnu engang væk, men omkampen mod Middelfart kunne stadig sikre holdet rækkens 4. plads, hvilket ville være tæt på ambitionen! I kampen var der en enkelt gang, hvor vi lige holdt vejret - dommeren blev skudt i hovedet, og måtte lige sidde lidt, karma eller skæbne? Heldigvis kunne han fortsætte, men kampen endte 1-0 til Middelfart, der kunne fejre sin oprykning, mens KB damerne går på velfortjent sommerferie. 

På begge hold er vi gået fra at have rigtig mange spillere, også flere end hvad to ellevemandshold skal bruge, men de sidste par kampe for begge hold viste, at der er behov for en stor trup, hvis der skal kunne stilles hold. Damerne har været utrolig hårdt ramt af skader og eksaminer i slutningen af sæsonen. Derfor kommer sommerferien også meget belejligt! 

Ydermere om sæsonen kan det tilføjes, vi kom igennem sæsonen med et eftertilmeldt 7mandshold, der ikke resultatmæssigt har klaret sig vildt godt, men dog har det sikret, at alle fik masser af spilletid. Damerne er endvidere stadig med i Carlslund Pokalturneringen, hvor semifinalen venter til efteråret. 

Afdelingens afslutningsfest bliver afholdt lørdag 25. juli, og træningsopstart er 1. august. 

Men selvfølgelig er en del af damerne at finde til klubbens fælles sommertræning hver torsdag kl. 18.30! 


God sommerferie til dameafdelingen! 

// 
Tiger

Booster og overtro

Tigers brøl handler om dagligdagen ved damerne. Mange af mine tidligere indlæg har vedrørt hele dameafdelingen (7mands, Serie 1 og Fynsserien), men dette indlæg vil omhandle en tendens, jeg især har lagt mærke til på Fynsserieholdet. Dermed ikke sagt, det ikke sker på de øvrige damehold, men bare ikke i samme grad. 

Jeg har i min tid i KB spillet på alle holdene på et eller andet tidspunkt, dog er det kun på Fynsserieholdet, jeg kan få mit faste nr.. Dette skyldes ikke, at der nødvendigvis er nogen på de andre hold, der også spiller i dette nummer. Grunden skal findes i, at det i høj grad er på Fynsserien, spillerne har faste numre, og tror på, det gør en forskel. F.eks. kan Christine ikke fungere uden nr 2, Laura 3, Maria 4, Tiger 6, Neller 8, Mormor 9, Lisa 11 og Wiborg et lige tal (der er muligvis flere, men det var lige dem, jeg kunne huske). Dvs., man kan godt risikere at skulle spille en kamp for et af de øvrige hold, hvor det faste nummer er taget, dog er den anden spiller oftest meget villigt til at bytte, da vedkommende 'bare tog en eller anden spillertrøje'. 

Damerne på Fynsserien har nu taget 6 sejre i træk (pokalkampe inklusiv), og hver spiller har garanteret sin egen forklaring på, hvorfor netop dette er tilfældet. 
- Neller vil mene, det skyldes det nye hårbånd, hun er begyndt at bruge, der har den magiske kraft, der gør, hun scorer mål. 
- Christine mener helt bestemt, det skyldes, hun bruger det rigtige elastik og hendes egne sokker. 
- Lisa er overbevist om, det skyldes den booster kultur, hun har startet blandt damerne, hvor ca. 1/3 af spillerne drikker 250-500ml energidrik (helst Booster) under taktikmødet. 
- Maria har brug for at have sin Momse t-shirt på. 
- Andre sørger for at spise det samme og have de samme rutiner inden hver kamp. 
- En firkløver i sokken eller i skinnen er heller ikke unormalt. 
- Og selvfølgelig gør det en forskel, at hver spiller får lov at spille i sit rigtige nummer. 

Mit mål med dette brøl var ikke at gøre grin med nogen, men egentlig blot at sætte fokus på, at med energidrik og overtro føler damerne, de opnår deres succes. Og den følelse giver tro på tingene, og hvis vi tror på det, så kan vi også gøre det. 

Ingen over ingen under (Peter Illum). 


- Tiger

Watch and learn

Igennem min lange karriere som studerende på diverse uddannelser har jeg lært, at alle os mennesker lærer ting meget forskelligt. Dvs., der ingen universel opskrift er på, hvordan man lærer bedst. Dog er der en tendens til hos Kildemosens damer, at vi ser andre gøre noget, for derigennem at lære det og gøre kunsten efter. Dette kommer både til udtryk i vores træningspas, hvor det ikke er nok for damerne blot at få forklaret øvelserne, men gerne skal se dem blive udført. Derudover prioriterer damerne at komme ud og se hinandens kampe, hvor vi også lærer noget af at se hinanden spille. Det samme gælder selvfølgelig også herrekampene, som rigtig mange damer også er ude at se jævnligt. Det er altid godt med et fint taktikoplæg inden kampene, men det er trænernes tegninger og leg på tavlen med magneter, der gør mange ting klart for de fleste af damerne. Derfor er mit indtryk, at ’watch and learn’ er den måde, Kildemosens damer lærer bedst på. 

Min egen historie BK (Before Kildemosen) er, at jeg aldrig før har været forsvarsspiller. Jeg har faktisk spillet alle andre pladser inkl. målmand men har aldrig været en del af forsvarskæden. Den dag i dag er det underligt at tænke på, da jeg faktisk føler mig yderst tilpas i bagkæden. Dvs., jeg selv har været igennem en læringsproces det seneste år, hvor jeg har skullet lære at være forsvarsspiller. Men faktisk har denne læringsproces allerede været kickstartet lang tid før, jeg egentlig skulle udføre opgaven – hvilket leder mig tilbage til watch and learn! 

Da jeg startede i Kildemosen i februar 2012, mødte jeg en dameafdeling, der ikke havde mange spillere, og hvor der især ikke var mange til hvert træningspas. Dette har i den grad ændret sig siden!!!! Men dengang jeg startede, var jeg den absolut yngste på holdet, hvilket var nyt for mig, da seniorfodbold i Sønderjylland primært bestod af årgang 91’-’93, hvor jeg altså ikke mødte mange damer på den anden side af 25 år. Dette var noget af en omvæltning, og meget naturligt fandt jeg hurtigt en, jeg så op til, som hjalp mig med at finde til rette i denne anderledes form for fodbold, end den jeg kom fra. Videre i denne beretning kalder jeg hende bare A. 
A var der faktisk ikke så meget til træningerne, da jeg startede, men første gang jeg mødte hende til en kamp, var jeg meget imponeret over hende. Både pga. hendes personlighed, hendes måde at agere på – både udenfor og på banen, hendes måde at være autoritær på uden at være dominerende og selvfølgelig hendes fodboldskills. Allerede fra jeg mødte hende første gang til kamp vidste jeg, at jeg ønskede en dag at blive samme type fodboldspiller som hende. A trænede ikke så meget, men var en fast del af vores forsvar til kampe, og jeg beundrede hende lige meget hver gang. Jeg så hende spille, og har allerede dengang påbegyndt min læringsproces. Så uden jeg overhovedet var bevidst om det, var jeg allerede inde i mit hoved begyndt at kopiere hendes måde at spille forsvar på, selvom jeg selv dengang var placeret på central midtbane. A er stadig en del af Kildemosens damer den dag i dag, og jeg er slet ikke i tvivl om, at rigtig mange, ligesom jeg, har lagt meget mærke til hendes måde at gøre tingene på. Desværre har mange af de nye ikke på samme måde som jeg kunne opleve hende på banen, men jeg er sikker på, de har lært mange af de samme ting som jeg gennem den rolle, hun har haft. 
Da jeg for første gang i foråret 2014 blev prøvet af som forsvarsspiller var jeg utroligt nok slet ikke nervøs. Det var som om, jeg havde en meget klar idé om, hvad jeg skulle ind og gøre. Og hver gang jeg var i tvivl, tænkte jeg bare på, hvordan A ville gøre, og fremkaldte de ting, jeg havde watched and learned fra hende. 
Jeg er slet ikke i tvivl om, når jeg når min bedste alder, som A selv er i, så vil jeg være en genial forsvarsgeneral, ligesom min rollemodel var det og er det stadig den dag i dag. Jeg vil være en fodboldspiller ligesom A, der er en vellidt person, har overblik, kan styre og hjælpe mine medspillere, har fokus på kommunikation, har god forståelse for spillet, har taktiske og tekniske skills, kan styre et forsvar og især gør andre gode og holder humøret højt på og udenfor banen. 

Min pointe med denne beretning var blot at sige, at jeg synes, det er en god ting, damerne prioriterer at se hinandens kampe og de øvrige hold i Kildemosen, da jeg er sikker på, at rigtig mange ligesom jeg selv kan lære rigtig meget af at se andre spille og lære fra dem. Læring er noget, vi gør hele livet, og selvom jeg har lært meget fra A, så stopper min udvikling selvfølgelig ikke der, da der jo altid vil være meget mere at lære. Men det er jeg så helt sikker på, vores dygtige trænerteam 3xPeter nok skal hjælpe mig og resten af dameafdelingen med! 

- Tiger

Marts kan bare komme an

I lørdags afholdte damerne deres opstartsfest, hvormed forårssæsonen for alvor er sat i gang! De seneste uger har vist tegn på, det bliver en sæson, der i høj grad bliver præget af, der er mange spillere omkring dameholdene, da vi nu er oppe på gennemsnitlig 25 spillere til hver træning. Det er derfor også vigtigt, at det nye trænerteam kan klare denne opgave. Dette blev de i den grad klædt på til ved festen i lørdags, hvor temaet var ’teambuilding’. 

Festen blev indledt med en velkomst ved Peter Illum, der fortalte lidt omkring trænernes tanker om foråret. Nøgleordene her var, at det bliver en sæson, hvor damerne bliver inddelt i to trupper, men at vi stadig holder sammen som én enhed gennem det sociale. Der vil helt sikkert i den forbindelse opstå en lang række spørgsmål, som trænerteamet meget gerne vil besvare! Man har som spiller i den forbindelse både mulighed for at kontakte en af de fire trænere, eller evt. undertegnede (Tiger) eller holdenes anførere, hvis man er mere tryg ved det. 
Det vigtigste ved foråret er, at vi jagter et fælles mål. Dette vil betyde, der skal ændres nogle ting – ændrer vi ikke, vil vi ikke flytte os, og så vil vi have svært ved at opnå målene. Dette vil garanteret medføre modstand forskellige steder fra, men der er her et ønske fra trænerne om, at vi står sammen om det, da ændringerne tjener et fælles mål. Dette var de 24 spillere, der deltog i festen, også helt enige i. Dvs., damerne skal huske på, at nogle vil blive sure i denne proces, men vi skal stå sammen. 
Jeg har fulgt udviklingen i dameafdelingen de seneste tre år, og jeg har stor tiltro til det, vi har opbygget sammen – så jeg er slet ikke i tvivl om, vi nok skal klare alle udfordringer! 

Efterfølgende blev festens tema ’teambuilding’ introduceret, hvor det blev afsløret, at aftenens underholdning bestod af en konkurrence mellem 2xPeter og 2xPed/tersen og deres halvdel af selskabet. Denne konkurrence bestod af seks små opgaver, der handlede om trænernes evne til at arbejde sammen med hinanden og spillerne samt deres evne til at formidle og coache. Denne konkurrence blev vundet af 2xPeter – tillykke til dem! 

Ved mandagens træning sagde trænerteamet pænt ’tak for sidst’ ved at afholde en løbetest for 24 fremmødte spillere. Det blev ydermere her også sagt, at nu begynder vi at gøre klar til kampene. Damernes træningskampprogram byder på kampe 8., 11., 14., 15. og 21. marts for både Serie 1 og Fynsserien. Marts afsluttes med træningslejr 27.-29. marts i Gråsten Boldklub.

Besøgstæller

Besøg siden den: 16-01-2017
Total: 030043
Dagligt: 108

2 online