Den 29-10-2018

KB henter kun uafgjort mod meget defensive Posten

Søndag den 28. Oktober
Serie 2, Pulje 1
KB1 - Posten: 1 - 1 (0 - 1)

Efterårets lokalopgør mod naboerne fra Posten blev en noget tam affære med kun sporadiske højdepunkter. Udeholdet havde i respekt for de grønblusede valgt en ekstrem defensiv tilgang til kampen og KB drengene fandt aldrig rigtigt nøglen til Post-kassen. Efter 8 minutter med bolden på hjemmeholdets fødder satte Posten et hurtigt kontraangreb i gang og sekunder senere lå bolden i nettet og stillingen var 0 - 1. KB ledte desperat efter sprækker i Postens forsvar, men de var svære at få øje på og der var alt for lidt bevægelse fremme på banen.
Efter pausen lagde de grønblusede fra land som lyn og torden, men igen manglede der lige det sidste, der kunne resultere i en åben målchance. I det 73. minut kom forløsningen endelig, da maratonmanden Bonne førte bolden frem i højre side og spillede videre til Lasse, der i en tæt duel fik ekspederet læderet videre til Mike. Midtjyden, der et par timer forinden bestemt ikke havde lignet en kommende kampafgørende spiller, hakkede resolut til kuglen og sparkets hårdhed overrumplede åbenbart gæsternes keeper så meget, at nettet brøkdele af et sekund senere blafrede og måltavlen viste 1 - 1.  Lidt senere var en Posten spiller overbevist om, at han var blevet matchvinder, da han inde på stregen skubbede bolden i nettet og efterfølgende tog en vældig fejringsrunde over mod KB’s bænk, der dog lettere hånende kunne gøre ham opmærksom på, at dommeren korrekt havde annulleret målet for offside. På trods af tilløb til et par chancer til KB i slutminutterne måtte drengene for anden gang i turneringen forlade banen med kun et enkelt point som udbytte.
Selv om det var ekstremt kedeligt at kigge på må man indrømme, at Postens taktik var den rigtige med de store spillere de havde til rådighed. Umiddelbart vurderes det, at gæsternes spillere med hensyn til volumen fyldte det dobbelte som hjemmeholdet og derfor var der ikke så meget frirum at spille i. Når et afbrudsramt KB hold så samtidigt vælger at spille aldeles ideforladt, så kan man ikke sige så meget til kampens resultat. Det virker som om drengene i den grad trænger til en vinterpause til at få ladt batterierne op igen og få styr de de småskader en del døjer med. 
Nu resterer der kun én kamp, nemlig topopgøret mod Avrasya, som også kun fik skrabet et enkelt point til sig i denne runde. Skal KB slutte efterårssæsonen af med 3 point skal der anderledes boller på suppen offensivt og indstillingsmæssigt.

Kampens spiller: Malte The Warrior 
Gule kort: Simon Badboy Juul 2

/Sandal

Læs også

29-08-2018 kl. 13:09

Storsejr i opvisning på Kilderground

Lørdag den 25. august Serie 2, Pulje 1 KB1 - KFUM BK 9 - 1 (5 - 0) Opvarmningen til lørdagens formiddagsopgør startede allerede 2...

19-06-2018 kl. 08:53

KB henter endnu en sejr, men trænger til sommerferie

Serie 2, Pulje 1 Fredag den 15. juni 2018 Røde Stjerne - KB1 1 - 3 (0 - 3) Glemmebogen var...

07-05-2018 kl. 20:58

Fest, fadøl og fejende flot fodbold

Serie 2, Pulje 1 KB1 - FIUK: 9 - (4 - 0) Den 5. Maj, en skelsættende dato for vort lille land. Dagen, hvor...

07-05-2018 kl. 20:56

Vi må opgive pokalfinalen

DBU Pokalen 2. runde KB1 - Otterup: 2 - 5 (2 - 3) Skidt start stoppede KB drengenes færd mod Parken. “Årets vigtigste kamp” kaldte en...

03-05-2018 kl. 08:31

Suveræne KB sikrede smal sejr i det Sydfynske

Serie 2, Pulje 1 SFB - KB1: 1 - 3 (0 - 2). Fredag 27. april kl 11. Inden morgenduggen havde forladt...

15-04-2018 kl. 11:20

Ingen fredag d. 13. gyser i Sanderum

Serie 2, Pulje 1: BBB - KB1 1 - 7 (0 - 3) Fredag den 13. En dato der kan få det til at...

12-04-2018 kl. 12:01

KB et skridt tættere på Pokalen

DBU Pokalen: KB1 - Ubberud IF 2 - 1 (1 - 0) Overlegne KB ventede til sidste sekund med at sikre avancement i DBU Pokalen....

31-03-2018 kl. 02:33

KB savnede kynisme, men vandt alligevel i forårssæson premieren

Serie 2, Pulje 1 Marienlyst - KB1 4 - 5 (2 - 4)   Efter hvad der forhåbentligt er Kong Vinters...

27-03-2018 kl. 11:07

Sidste træningskamp gav igen en sejr!

Træningskamp lørdag den 24. marts KB1 - DSIO 3 - (0 - 0) “Forårets” sidste trængningskamp blev afviklet i sandkassen på Bane 2 og det blev til tider noget af...

26-02-2018 kl. 13:34

Klar sejr i uskøn sneboldkamp

Træningskamp: TPI u19 - KB1  - 2 (0 - 1). På en kølig søndag blev det tid til årets anden træningskamp mod en flok unge friske...

Besøgstæller

Besøg siden den: 07-01-2017
Total: 085689
Dagligt: 126

1 online